
Vi bygger billige lejligheder på Småkagen! Et nyt spekulationsprojekt ?.
Det var den manende overskrift tirsdag den 5 januar 2021, hvor der for endnu en gang i de sidste 10-12 år, var illustrationer, der viste et endnu et talentløst nybyggeri i 6 etager, for dette mishandlede hjørne af Helsingør. Her vil vi lægge op til en faktaoplysende debat om hvordan man meget enkelt kunne skabe en ny sammenhæng, med de omkringliggende store bebyggelser.
Hvor kommunens plan-forvaltning i 10-12 år, har anvendt 1-2 årsværk for, at kunne føre samtaler med forskellige aktører, resultatløs. Svarende til ca. 12-14 millioner kroner for en planlægning af ingen verdens ting. I stedet for, at have frembragt en bydelsplan, der kunne inspirere de bydende til, at lave noget ekstraordinært og originalt.
En lignende udgift, vil vi tro er afholdt af "KP-Development" for vedligeholdelse af optioner og egne arealer, købt af Forsyning Helsingør, samt en årelang usikkerhed for hvad kommunen politisk ville komme op med, som en samlet plan for Helsingørs" fedtede hjørne".
Området kunne med få arkitektoniske greb omdannes til Helsingørs nye gadekær, hvor området barnevogne og legende børn holdt til, som et nyt fælles åndehul, svarende til Axeltorv og Simon Spies-plads. Hvis kommunen for længe siden, havde arbejdet med en byrums- og landskabsanalyse sammen med vilkår for friarealet og parkering.
Dette mishandlede område kan udvikles og blive et nyt moderne vækstområde, hvis politikerne som vilkår fastsætter, at al parkering var underjordisk parkering således, at friarealerne og de mange små søer, fælles beplantning blev integreret i en plan for bydelen.
Hvorefter bygningshøjde og bebyggelsesprocenten ville være et ligegyldigt parameter, fordi området var tilført, så mange nye offentlige fællesaktiviteter, i en sammenhængende by- og landskabsplan, at dette blev den arkitektoniske kvalitet, der bandt de forskellige aktører sammen, om dette mangfoldige bydelsområde, i kulturhovedstaden i Nordsjælland.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her