25. september 2021
061213  Foto: Allan Nørregaard
061213 Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: En tvivlsom forbindelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: En tvivlsom forbindelse
Debat Helsingør - 08. februar 2021 kl. 09:32
Af Jan Horn Petersen, Strandvejen,Snekkersten

Lige meget hvem der har bestilt den allerede famøse rapport om HH-forbindelsen, så står hovedsigtet med den krystalklart: Man ønsker at fremme tanken om en fast forbindelse i den nordlige del af Øresundsregionen, altså mellem Helsingør og Helsingborgområdet. Der er f.eks. ikke tale om en rapport om fremtidens trafikudvikling og tilhørende miljøbelastning for regionens op imod 4 millioner indbyggere.

arrow Læs også: DEBAT: Vejtunnel er dyrere end togtunnel

Det viser sig undervejs i fremstillingen når man på forskelig vis inddrager Øresundsbroen til sammenligning. Ikke et ord om Øresundsbrons uudnyttede kapacitet sammenholdt med fremtidens trafikudvikling. Det fremgår af rapporten at der allerede er uforholdsmæssig stor belastning med lastbiler på HH-færgeforbindelsen, men sjovt nok forudsiger rapporten at denne belastning vil øges med en tunnelforbindelse og en at større andel overflyttes fra Øresundsbroen. Og ingen spørger til hvorfor lastbilerne foretrækker HH-færgerne. Er det hviletiden ombord eller den forholdvis beskedne kilometerbesparelse der betinger valget?

Dette er naturligvis kun et udvalgt aspekt af rapporten, men efter min mening nok så sigende: Man fremskriver trafikudviklingen på vejene uden at bekymre sig om, eller skitsere alternativer, f.eks. mere miljøvenlige tog- eller skibsforbindelser, som den imellem Trelleborg og Tyskland, eller den påbegyndte større udvidelse af Køge havn. Lastbiltransport er næppe fremtidens svar på klima-problemerne.

Rapporten lægger vægt på en positiv effekt for integrationen og det såkaldte arbejdsudbud i den nordlige del af øresundsregionen. Utvivlsomt korrekt, men hvor mange mennesker mon det egentlig drejer sig om og hvor stor betydning har det mon? Til gengæld fylder betragtninger om CO2-belastningen ved projektet forbavsende lidt.

Og hvem har så egentlig gavn af forbindelsen?

På nationalt plan er fordelen så absolut på svensk side: Svensk vare- og persontransport vil gå lidt hurtigere, men er det prisen værd at Sjælland og i særdeleshed Nordsjælland omdannnes til en veritabel transportkoridor for hovedsageligt svenske interesser? Meget betegnende nævnes øget lastbiltrafik ned gennem Sjælland slet ikke. En stigning i trafikken betragtes som udgangspunkt som en positiv effekt og som nævnt kalkulerer man med med en relativ nedgang i trafikken på Øresundsbroen, som har stor ledig kapacitet.

På det regionale plan vil man tilsyneladende hellere forøge trafikken og lede den rundt om Storkøbenhavn og op igennem Nordsjælland. Et vedholdende rygte vil vide at københavnske omegnsborgermestere er uenige i denne manøvre. Og når der tales om en nødvendig udvidelse af Helsingørmotorvejen, så kan man vist med god grund frygte en genoplivelse af Ring5 projektet. Faktum er i hvert fald en væsentlig forøgelse af trafikken i Nordsjælland og omkring København og hvem har interesse i det?

Og hvad så med Helsingør?
Det er svært at få øje på fordele ved projektet her, udover at trafikken ledes udenom bymidten, men det findes som antydet andre løsninger på. Det er så at sige det mindste af det. Havnemiljøet vil gå tabt, herunder også en lang række arbejdspladser, hvis færgerne forsvinder. Endagsturisterne vil garanteret ikke valfarte til byen og svenskehandelen vil sandsynligvis gå tilbage. En levende havn erstattes af to tunneller og Helsingør bliver Nordsjællands svar på Korsør.

Arbejdet med en biltunnel ville indrage fredninger og skovområder, som så sandsynligvis skulle reetableres. Togtunellen skulle i givet fald starte ved udløbet af Stubbedamsvej og inddrage eksproprierede ejendomme og arbejdet her og andre steder ville tage mindst fire år. I øvrigt tror jeg at man henad vejen vil droppe togtunnelen, fordi den er for kostbar og ikke kan rumme gods- transport og højhastighedstog. Det er ligesom når bygherren starter med 13 etager og så får 8.

Hele herligheden løber op i omkring 50 milliarder kroner, som så skal deles med svenskerne, ganske vist.Under alle omstændigheder kunne jeg i disse tider godt finde noget andet at bruge de mange penge på. Til orientering kan jeg oplyse at jeg i over 30 år har haft fritidshus i Sverige, aldrig har set det som et problem at sejle over og kun benyttet broen når jeg skulle hente min bror på Amager.

Jan Horn Petersen
Strandvejen
Snekkersten

arrow DEBAT: Lad os stå sammen og bevare vores by
18. marts 2021 kl. 07:04 Opdateret: kl. 15:41
arrow HH-forbindelse på Borgen: Dét mener Transportudvalget
18. marts 2021 kl. 05:01 Opdateret: kl. 15:18
arrow Sydsvenske byer drømmer om nye tunneler over Øresund
17. marts 2021 kl. 09:37 Opdateret: kl. 09:38
Stemmer du til kommunalvalget i år?