26. oktober 2020
Byggepladsen på Prøvestensvej.
Byggepladsen på Prøvestensvej.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Det ambitiøse sundhedshus tager form

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Det ambitiøse sundhedshus tager form
Debat Helsingør - 18. september 2020 kl. 09:31
Af Claus Christoffersen, viceborgmester, Socialdemokratiet

Hvis man kører forbi Prøvestenen i Snekkersten i denne tid, vil man kunne se, at fundamentet er ved at blive lagt til kommunens nye og ambitiøse sundhedshus. Men det er ikke kun fundamentet, der i disse dage falder på plads. Det er også indholdet, som jo skal være det bærende i vores alle sammens sundhedshus.

arrow Læs også: DEBAT: Venstre glæder sig over et ambitiøst sundhedshus i Helsingør

For få dage siden indgik et meget bredt politisk flertal i Region Hovedstaden en aftale, som betyder, at regionen ønsker at benytte sig af et areal på 1.000 m2 i det nye sundhedshus til regionale funktioner. Det er væsentligt mere end det areal, som regionen i dag har til rådighed i Murergade, og det vil føre til væsentligt flere behandlinger lokalt end i dag.

Den brede politiske opbakning i regionen til et ambitiøst sundhedshus i Helsingør er jeg meget glad for. Den viser, at regionen i den grad ønsker at satse på den nære sundhed og ønsker at sikre, at patienternes behandlingsforløb placeres så tæt på patienten, som det giver faglig mening.

Selvom om sundhedshuset er kommunalt, og der skal være mange kommunale sundhedstilbud, så er det tanken, at det skal være et samlet center for sundhed, hvor der er et meget tæt samarbejde med regionen, med de praktiserende læger og med andre sundhedsprofessionelle.

Det er derfor helt afgørende, at der er et godt og tillidsfuldt samarbejde med regionen og alle andre sundhedsaktører. Det er fundamentet for, at vi kan virkeliggøre det ambitiøse sundhedshus, som er ved at rejse sig på Prøvestenen. Med den politiske aftale i regionen er der taget et stort skridt i den rigtige retning.

arrow DEBAT: Hvad mener Venstre om sundhedshuset
08. september 2020 kl. 16:20 Opdateret: kl. 16:20
arrow DEBAT: Bagvendt beslutning om sundhedshus
21. august 2020 kl. 09:34 Opdateret: kl. 09:34
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?