27. juli 2021
Thomas Arnbo
Foto: Thomas Arnbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Bjørn Cronquist manipulerer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Bjørn Cronquist manipulerer
Debat Helsingør - 05. maj 2021 kl. 08:07
Af Jan Arnt, arkitekt MAA, Espergærde

Bjørn Cronquist fra Venstre kritiserer den 3. maj i Frederiksborg Amts Avis borgergruppen "Stop HH" for at have udtalt: "at man umuligt kan spare 40 minutters transporttid på en 20 minutters sejltur over Øresund". Og triumferende fortsætter han, at det ikke er på færgeturen alene, men på den samlede strækning København-Helsingborg, hvorfor gruppen "Stop HH" gang på gang fremfører argumenter og påstande, der ikke er belæg for.

arrow Læs også: DEBAT: Læs HH-brevet Jan

Det er jo ren nonsens, at skrive at gruppen "Stop HH" har udtalt at man kan spare 40 minutter på en 20 minutters færgeoverfart. End ikke Einsteins relativitetsteori kan bruges her, og jeg kan da heller kunnet finde belæg for Cronquists tossede påstand.

Til gengæld har gruppen "Stop HH forbindelsen" skrevet: " I svaret til Regionen videregives bl.a. en direkte usand tidsbesparelsen ved en HH-tunnel som 40 minutter, selv om analysen angiver ca. 20 minutter, der omtales »store vækstfordele«, hvilket heller ikke er nævnt i den Strategiske analyse". Citat slut.

Dvs. intet steds er nævnt, at det er færgeoverfarten alene... og i den Strategiske Analyse, som Stop HH henviser til tales jo om tidsbesparelsen mellem Helsingborg og København, hvorfor det er ren fejltolkning og demagogi Bjørn Cronquist fremturer med.

Cronquist beskylder også gruppen "Stop HH" for at have udtalt, at det er Byrådets anbefaling, at der ikke skal foretages flere undersøgelser om HH forbindelsen. Igen en fordrejning og taget ud af et sammenhæng, hvor han blandt andet glemmer at fortælle, at det drejer sig om det projekt der er lagt frem i analysen. Nøjagtig på samme måde som venstres byrådsmedlem i Helsingør Mette Lene Jensen klogt har udtalt, at det fremlagte projekt i den Strategiske Analyse er en ommer. Viceborgmester Claus Christoffersen fra Socialdemokratiet har sagt nogenlunde det samme bare med andre ord.

Og "Stop HH" ved da udmærket, at Helsingørs borgmester på flertallets vegne har sendt brev til Folketingets Transportudvalg med 42 specifikke spørgsmål til den Strategiske Analyse, hvorfor det ville være nonsens, hvis "Stop HH" skulle have udtalt: " at det er Byrådets anbefaling, at der ikke skal foretages flere undersøgelser". Bjørn Cronquist har tidligere på facebook skrevet den samme fordrejede påstand. At gentage den i et læserbrev, gør den bare ikke mere sand, men tjener kun hans egentlige formål, at nedgøre borgergruppen "Stop HH".

For en ordens skyld skal oplyses, at jeg ikke er medlem at gruppen "Stop HH", men er enig i deres grundholdning om, at en vejtunnel som skitseret i fremlagte rapport har flere ulemper end fordele for Nordsjælland, hvorfor man bør undersøge alternative løsninger.

Sverige op Tyskland er langt fremme med planer om togforbindelse mellem Malmø og Hamborg, hvilket også rykker på forudsætningerne på den kollektive forbindelse, som derfor næppe komme til Helsingør.

Som start på selve vejforbindelsen, kunne man forsøge at halvere broafgiften for lastbilkørsel over Øresundsbroen for at se, om dette ville medføre, at flere lastbiler ville vælge Øresundsbroen, så trafikken på Færgevej og Kongevejen i Helsingør samt på Helsingør motorvej kan reduceres. Foreslår derfor at Helsingør byråd arbejder videre med forslaget, og kontakter relevante parter, der har mulighed for at ændre brotaksterne.

arrow DEBAT: »Stop HH« optræder som en elefant i en glasbutik
03. maj 2021 kl. 13:29 Opdateret: kl. 13:29
arrow DEBAT: HH-forbindelsen - et utidssvarende projekt
20. april 2021 kl. 13:06 Opdateret: kl. 12:29
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?