I alt fald de sidste hundrede år har Helsingør kommunens bygningsmyndighed givet tilladelse til, at man har kunne bebygge ned til strandlinjen.
Klimaet har ændret sig med kraftige storme og dermed udsætning og erodering af kystområderne.
Det har også påvirket disse området om den forholdsvise lange kyststrækning i Helsingør kommunen og bygningerne langs denne strækning.
Diskussionen om ansvarsfordelingen af den økonomiske byrde, som kystbevaringen aktuel giver, er meget følsom alt afhængig, hvor interessen ligger, privat eller politisk.
Men hvis sagen ses i det historiske perspektiv, har kommunen givet tilladelse til bebyggelse langs kysten og ud til første række af kystlinjen.
Derved har kommunen også et ansvar for bygningernes beliggenhed.
Sagen er derfor i højeste grad juridisk, og hvem man kan pådrage ansvaret.
Ejendomsejerne kan have et eventuelt ansvar i forholdet til panthavere i ejendom, som ikke kan påhæftet andre.
Hermed er der et dilemma med det kommunale og ejeren om bygningen ligger på 'klippegrund til evig tid eller er en synkende skude'.
Politisk er det derfor abstrakt og spørgsmål om, hvad der er sort og hvidt, og det kan der erfaringsvis ikke fælles stålfast dom over.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
