20. oktober 2019
Erfaringerne med kommunens store byggerier er ikke gode, mener læseren.
Erfaringerne med kommunens store byggerier er ikke gode, mener læseren.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byggestop i Helsingør Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggestop i Helsingør Kommune
Debat Helsingør - 03. oktober 2019 kl. 09:34
Af Rolf Vallebo Thorngaard, flymekaniker, Sommervej, Hornbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat:
Som præsten sagde til degnen; "Her hjælper kun bønner".

arrow Læs også: Abildvængets bibliotek - og kultur på en gammel skole

Det er min klare opfattelse, at mange borgere i Helsingør Kommune har ønsket et byggestop, fordi mange reaktioner er, at det har reduceret de vigtige kerneområder indenfor velfærd-, ældre- og børneområdet. Der kan måske være noget om snakken, dog kan man ikke bebrejde én enkel person byggeboomet, men hele den samlede flok folkevalgte politikere i Helsingør Byråd. Jeg skal undlade, at rippe op i gode og dårlige byggerier i Helsingør Kommune igennem det sidste årti, men blot konstatere, at fr. Benedikte Kiær ( Borgmester, Kons. ), har sat hælene i, kradset med neglene i bordkanten og lukket pengekassen!

Selv om mange byggesager er budgetteret for lavt og måske for urealistiske, sammenholdt med projekternes omfang, bør der alligevel laves en retrograd kalkulation af de impliceredes arbejde i Helsingør Kommune. Dette skal forstås på den måde, at medarbejdere i Helsingør Kommune, som har været ansvarlige på byggeprojekter, hvortil der enten er sket uanstændig budgetoverskridelser eller erkendt erstatningspligt overfor entreprenørerne, naturligvis ikke kan fortsætte i embedet - det må være klart for enhver.

Med dette sagt, skal Helsingør Kommune ikke være en arbejdsplads, hvor medarbejderne kan sjoske sig igennem, uden at mærke effekten, såfremt man ikke passer sit arbejde eller udfører rettidig omhu. Sådan fungerer det også i det civile erhvervsliv. Glemmer en mekaniker, at spænde bundproppen på en bil, er det fyringsgrund. Længere er den ikke.

Kigger man på de store byggeprojekter, der enten er afsluttet eller tæt på, vil det skarpe øje uden tvivl se, at der i mange tilfælde er valgt Porsche-løsninger, fremfor et alternativ, til en billigere penge og med samme grad af funktion. Nogen mener, at det er dyrt at fyre med mahogni. De har en pointe, mener jeg.

Både nu og i fremtiden, skal vi glæde os over de store byggeprojekter, vi alle kan have gavn af. Nogle af disse byggeprojekter har været en nødvendighed, imens andre måske lugter i retning af nepotisme. Personligt synes jeg, at stadionbyggeriet var og er ganske unødvendigt, specielt, når hverken borgmesteren eller Byrådets medlemmer, vil oplyse, hvad stadionlejen skal være pr. måned, finansiering af drift- og vedligeholdelse, og ikke mindst, hvad skal bygherren af sponsorloungen betale i månedlig leje, for at have tilført det nye stadion et lokale til udlejning, vel at mærke, for egen vindings skyld.

Jeg vil inderligt håbe, at de folkevalgte politikere i Helsingør Byråd vil øge fokus på ovenstående tre nævnte fagområder, hvor mange borgere har den opfattelse, at byggeboomet har tilsidesat disse i en lang årrække. Svage, ældre og børn, har ikke gennemslagskraft som en forhammer til at få trumfet deres ønsker eller sager igennem, men må leve med det, de får stillet til rådighed.

arrow S-løftebrud?: Budget lukker lokalt bibliotek
10. oktober 2019 kl. 21:10 Opdateret: kl. 18:55
arrow Besparelser rammer også topchef og borgerrådgiver
10. oktober 2019 kl. 18:07 Opdateret: kl. 18:07