23. oktober 2019
Det koster Helsingør Kommune 300.000 kroner at være en del af Kirkens Korshær på Stubben.Foto: Sarah Marie Winther
Det koster Helsingør Kommune 300.000 kroner at være en del af Kirkens Korshær på Stubben.Foto: Sarah Marie Winther
Foto: Sarah Marie Winther
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Åbent brev til Helsingør Byråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Åbent brev til Helsingør Byråd
Debat Helsingør - 08. oktober 2019 kl. 15:43
Af Anette Lauritsen, tidl. leder af Stubben
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Kære Byrådsmedlemmer. I anledning af at Kirkens Korshær på Stubben igen er i søgelyset for besparelser, sender jeg jer denne opfordring.

arrow Læs også: Abildvængets bibliotek - og kultur på en gammel skole

Jeg forstår godt, at der skal spares, når økonomien ikke hænger sammen. Men jeg forstår ikke jeres prioriteringer.

Jeg forstår ikke, at I vælger at se på de besparelser for den nok svageste gruppe af mennesker, som ikke selv har mulighed for at råbe op. Men måske det netop er derfor, at besparelserne skal ramme her. Fordi der måske i mange af os ligger en fordom om, at netop denne gruppe af mennesker »må tage sig sammen, holde op med deres misbrug og psykiske adfærd!«. Og at det ikke kan være rigtigt, at alle os »gode mennesker«, der betaler vores skat og går på arbejde hver dag, skal betale til denne gruppe borgere.

Men forstå det nu. Der er ikke nogen besparelse at hente netop her. Vi ved, os der har arbejdet inden for feltet i mange år, at lige præcis besparelser på dette område giver større hjemløshed, større misbrug, mere psykisk sygdom og endeligt mere kriminalitet. Uhensigtsmæssig adfærd i gaderne og store gener for de handelsdrivende.

Jeg ved ikke, h vor mange gange jeg er blevet kontaktet af butikkerne i Helsingør, som beder om hjælp til at få nogle af de mest støjende væk fra gadebilledet, når de med deres branderter og samvær er til gene for den almindelige trafik ind og ud af butikkerne.

Det koster Helsingør Kommune 300.000 kroner samt huslejefritagelse at være en del af Kirkens Korshær på Stubben. At vælge over 1000 besøgende om måneden til i huset på Stubben. At sørge for, at 11 beboere har et sikkert og godt sted at komme sig efter mange år på gaden. At der kommer mere end 250 borgere gennemsnitligt og spiser morgen, middag og aften. At vi i et fantastisk samarbejde hjælper Helsingør Kommunes centre med at få mange af de mest udsatte borgere på ret køl, det er der vist ingen tvivl om.

Tænk jer nu rigtig godt om, når I laver jeres besparelser, for Kirkens Korshær på Stubben kan ikke selv økonomisk overskue denne udgift ved den sociale velfærd i Helsingør Kommune. Vi er en lille organisation og pengene er små i den del af verden, hvor vi får vores indtægter fra.

Tænk hvis det kunne være sådan, at Helsingør Byråd ser det som en sund og god investering at være med til at løfte denne sociale velfærdsopgave, og ikke ser det som en udgift, man kan spare på.

arrow S-løftebrud?: Budget lukker lokalt bibliotek
10. oktober 2019 kl. 21:10 Opdateret: kl. 18:55
arrow Besparelser rammer også topchef og borgerrådgiver
10. oktober 2019 kl. 18:07 Opdateret: kl. 18:07