15. oktober 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Selvstyre - selvforvaltning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selvstyre - selvforvaltning
Debat Halsnæs - 02. oktober 2018 kl. 09:57
Af Jørgen Tved, Skansevej 30 B, Hundested
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er en del, der mener, vi har kommunalt selvstyre her i landet. Det har vi ikke. Vi kan måske tale om en slags selvforvaltning.

Selvstyre betinger, at man selv i en kommune kan bestemme over indtægter og udgifter. Sådan er det som bekendt ikke. Det er staten, som suverænt bestemmer, hvor mange penge en kommune må råde over.

Kommuner har tre væsentlige indtægts poster til rådighed:

Den kommunale beskatning. De kommunale takster og de statslige tilskud.

Det er staten, der bestemmer, hvor meget den kommunale skat må være. For ganske nylig sagde indenrigsministeren, at hvis en kommune satte kommuneskatten op, ville staten nedsætte sit tilskud med det samme beløb, som den forhøjede kommuneskat ville indbringe.

Rigtig mange kommuner har i øjeblikket store økonomiske besværligheder og nedskæringerne rammer rigtig mange. Især på velfærdsområder.

Mellem staten og kommuner er der hvert år forhandlinger om. hvor mange penge kommunerne vil få. Denne gang endte det med 1,7 milliarder mere, end de fik året før.

Indenrigsministeren mener det er et kolossalt beløb, men virkeligheden er, at beløbet skal deles mellem 98 kommuner og at de kommunale forhandlere, i benovelse over det store beløb, helt glemte, at der i årene tidligere var sparet og skåret, så der nu var rigtig meget at rette op.

Halsnæs kommune er ingen undtagelse. Om bystyret er blåt eller såkaldt rødt, så er der ikke penge nok til velfærd. Til Skole og uddannelse og naturligvis heller ikke til kultur.

Den store stygge ulv i den historie er staten og regeringen, der igen og igen fortæller, at vi skal spare. På velfærd. På uddannelse på Kultur og meget mere. Regeringen vil så skyde ansvaret fra sig og fortælle, at det er EU. som forlanger, at de offentlige udgifter skal sættes ned.

Tilbage til vort eget system.
Er det selvstyre, når andre helt og fuldt bestemmer, hvor meget en kommune har at gøre godt med?

For mig kan der højst være tale om, at vi har en begrænset selvforvaltning indenfor de rammer, andre har bestemt.

Er det ikke det kommunale selvstyre, vi skal slås for?