21. august 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Og hvor skal vi bo«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Og hvor skal vi bo«
Debat Halsnæs - 10. april 2019 kl. 11:57
Af Kim Jensen, næstformand i Konservativ vælgerforening
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der en gammel dansk vise, der hedder Under den Hvide bro - heri synger man »Hvor skal vi bygge òg hvor skal vi bo«. Denne sang symbolisere meget godt den uvished, som miljø og planudvalget her i kommunen står for, anført af formanden for Udvalget, Anja Rosengreen fra SF.

Senest har udvalget nu besluttet at afvise et forslag om, at et område omkring Vinderød med muligheder for grundsalg af op til 150 nye byggegrunde ikke skal etableres og at dette område ikke skal overgå fra landzone til byzone, da udvalget har taget "en principiel stillingtagen" om, at der skal ske en byfortætning, før nye områder i åbent land skal tages i brug.

Mit spørgsmål i denne sag er: ønsker SF i det hele taget at udvikle vores kommune både i forhold til bosætning af nye borgere og erhverv?

Partiet ønsker, at bosætningen sker ved en øget byfortætning, men senest har partiet stemt imod et projekt på Åsebro og samtidig stemte partiet imod et projekt på havnen i Hundested. SF hvor er det egentlig, at partiet ønsker at ny tilflyttere skal bo?

I min optik ville det være oplagt få omlagt en del af vores områder fra landzone til byzone, og få tiltrukket nye kapitalstærke borgere til vores kommune. Dette også set i lyset af, at vi nu endelig ser ud at få løst en af vores længe ventet pendlerudfordringer, nemlig Kregme rundkørslen. Men også her ser det ud til, at partiet, sammen med Enhedslisten, ikke kan finde de store klapsalver frem i forhold til ombygningen af Kregme-rundkørslen.

De Konservative er tilhængere af, at vi passer godt på vores natur og naturområder, og vi ønsker, at udvikling sker i god forenelighed med naturen, men når dette er sagt, skal vi også have for øje, at man godt kan udvikle en del nye boligområder uden at ødelægge naturen fuldstændigt. Samlet set udgør bebyggede områder i hele Danmark kun omkring 10 procent, og dette i sig selv er ikke noget mål at overskride men blot set i perspektiv.

Jeg håber meget snart, at Miljø og planudvalget vil udarbejde muligheder for etablering af nye erhvervsområder i vores kommune. Kommunen mangler erhvervsjord og det er et presserende og et must, ikke kun for vores lokale erhvervsliv men også nødvendigt for at tiltrække nye erhvervsvirksomhed

Halsnæs kommune har meget unikt at byde på, men vi har også vores udfordringer her, men lad os nu holde fast i, at vi ved yderligere bosætning af private og erhverv har muligheden for at gøre hverdagen bedre for vores borgere.