9. december 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Idiotisk plan for Ågrillen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Idiotisk plan for Ågrillen
Debat Halsnæs - 22. november 2018 kl. 10:44
Af Laila Miermont, Carl Ståltrådsvej 6, Melby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I aften torsdag den 22. nov. beslutter byrådet, at Ågrillen ved kanalen i Frederiksværk skal rives ned for lejers regning efter han ikke længere ønsker at drive grillbar. Charley Christiansen har drevet grillbar her siden 1971, og har i alle de år fundet sig i, at lejemålet kun løb for et års tid ad gangen - hvilket er et noget usikkert grundlag og en ret stressende måde at drive forretning på. Har man en forretning næste år eller har man ikke?

På trods af de latterlige kontrakter med kommunen gennem alle disse år, har han bygget et sted, der som ANBEFALET af kommunens EGEN administration, let ville kunne laves om til noget andet!

Jeg ved med sikkerhed, at ejeren af kiosken på Torvet, Waheed Asghar, har spurgt kommunen om han kan leje bygningen - det kan han ikke - hvor han med en ny facade og lidt maling kunne skabe en hyggelig udendørs sommercafe, en turistinformation, som der er et kæmpebehov for (snak lige med VisitNordsjælland!) kombineret med en souvenir/kiosk - uden at bygningen, der har en tør og anvendelig kælder - behøver at rives ned. Administrationen siger ovenikøbet, at man ikke har en plan for området, når bygningen er væk! Ligesom det sender et dårligt signal til borgerne, at bygningen rives ned til fordel for absolut INGENTING!

Så hvorfor ikke fortsætte med at tjene kommunale penge på at udleje bygningen, når folk nu gerne vil?

Hvorfor lytter politikerne, så ikke til deres egne folk? Hvorfor er det så vigtigt, at få den fjernet?

Mon det er fordi, at lejeren i sin tid stillede en bankgaranti på 85.000 kroner, som sikkerhed for eventuelle nedrivningsudgifter - og at det i dag langt fra, er nok til at få nedrevet bygningen? Men det må de jo have ment engang? Og hvorfor har kommunen så ikke hævet beløbet på nedrivningsgarantien - de har jo forhandlet kontrakt stort set hvert eneste år med lejeren siden 1971? Det er simpelthen så gennemskueligt - det handler kun om, at de ikke vil risikere at stå med en regning, hvis man på et tidspunkt beslutter, at den skal væk til fordel for noget andet. At bygningen både har historisk og social værdi for byens folk, er politikerne åbenbart også revnende ligeglade med.

Lad Ågrills-bygningen stå, tag de 85.000 og brug pengene til at løfte byen opad i stedet for det modsatte!