4. august 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodboldoptakt: Mit møde med fodboldikonet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodboldoptakt: Mit møde med fodboldikonet
Debat Halsnæs - 03. juli 2021 kl. 08:37
Af Poul Erik Bechmann, tidl. præst i Melby

Vi er rigtig mange fodboldinteresserede, der de seneste uger har glædet os over gode og spændende EM-kampe.
En meget respekteret læge i Halsnæs kommune havde i min Melby-tid indbudt venner og bekendte til fødselsdagsreception. Vi var rigtig mange i lægeparrets hyggelige hjem. I en lille velkomsttale sagde lægen bl.a. “Ja, der er tre præster til stedet i dag”.
Jeg kiggede mig hurtigt rundt for at få øje på oversete kolleger. Lægens bemærkning overraskede mig. Han var ikke medlem af Folkekirken, så jeg ventede ikke, at præster i større tal var blandt hans naturlige “legekammerater”.

“Og så har vi altså Carl Aage Præst”

“Jo” sagde fødselaren, “vi har en sognepræst, og så har vi mig selv! Jeg har lige haft en rolle i et amatørteater netop som præst, Og så har vi endnu en lokal præst, nemlig Carl Aage Præst”.

Det var dagens overraskelse. Havde jeg haft hat på, havde jeg taget den af i respekt for den tidligere professionelle fodboldspiller, der fik karrierestart i Juventus i Italien. Klubben havde allerede sikret sig Johan Hansen, og Italien havde virkelig fået øjnene op for danske kvalitetsspillere, efter at danskerne -med bl.a. stjernen Knud Lundberg - ved OL i London i 1948 havde fået bronzemedalje ved at banke de professionelle italienere med 5-3.

Vejen til succes for Carl Aage Præst var tornestrøet. Efter sigende ville hans far ikke kendes ved ham. I 1922 måtte hans mor sætte ham i pleje i Jylland, og som 11-årig kom han tilbage til hovedstaden som forældreløs dreng på Det Kgl. Vajsenhus. Her kom han i kontakt med fodboldklubben ØB. Som succesfuld voksen fik han problemer på hjemmebanen, hvor fru Lizzi gennem længere tid var plaget af en livstruende sygdom.

Fodboldlegenden er ikke alene en af sportens store profiler. Han er også efter min mening en af de mest respekterede og ranke personligheder. Efter succes i Støvlelandet kom han med et tankevækkende forslag til teksten på sine fodboldstøvler.
I sin erindringsbog skriver han blandt andet, at der på næsen af hver af hans fodboldstøvler burde stå ordet: TAK.
Det er flot sagt efter et liv med mildt sagt “vekslende skydække”.

Et guldur - trods alt

H. C. Andersen ville nok have skrevet om en “grim ælling, der blev en flot (fodbold)svane. Carl Aage Præst er et eksempel til efterfølgelse, og han fortjener sin plads i DBUs Hall of Fame sammnen med Gunnar Nu Hanen og mange andre. Det var først i 1971, at man begyndte at overveje økonomi og fodboldspillere.

DBU plejede at give et guldur til spillere efter 25 landskampe. Carl Aage Præst nåede kun 24 kampe, men fik et guldur alligevel i dyb respekt for hans i bogstavelig forstand “målrettede” indsats. Han havde trods alt nået at score 17 mål for landsholdet i perioden 1945-49.

Carl Aage Præst lukkede sine trætte øjne i 2011, tre år efter sin optagelse i Hall of Fame, hvor det var hjertegribende at se ham blive hyldet.
Samme dag så han i et interview op mod himlen i taknemlighed og sagde “Det var vel også Vorherre deroppe, der havde hjulpet ham over skaderne eller sådan noget”.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?