29. november 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fake news fra SF

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fake news fra SF
Debat Halsnæs - 10. november 2020 kl. 14:29
Af Torben Hedelund (A), Jannik Haulik Jørgensen (A), Helle Lunderød (A), Medlemmer af Udvalget for Miljø og Plan

Olaf Prien og Anja Rosengreen (SF’s byrådsgruppe) har skrevet et indlæg med overskriften: Miljøsvineri og kæmpesommerhuse.

Her beklager de sig over, at vi ikke forbyder en udstykning på 1200 m2 af en ca. dobbelt så stor sommerhusgrund (et §14-forbud). De siger: ”Hermed tillader man en fortætning af området med potentielle huse på 250 m2…” Men Olaf og Anja, det passer da ikke. Med den bebyggelsesprocent, der er i området nu (15 %), vil man i en udstykning på 1200 m2 jo kun kunne bygge 180 m2. Så det er da nærmere et skridt i den rigtige retning imod kæmpesommerhuse, hvis det endelig skal være.
Hvis der er nogen, der holder fanen højt mht. at forhindre kæmpesommerhuse, så er det os (A). Og den aktuelle udstykning truer jo ikke vores byrådsvedtagelse om at lave en samlet lokalplan for at forhindre kæmpesommerhuse.

Et forbud (§14) er en alvorlig juridisk sag. Det er en nødbremse, som man kan aktivere - i meget sjældne tilfælde. (I trækker heller ikke i lokaltogets nødbremse med mindre, det er strengt nødvendigt).

Ansøger har købt i tillid til gældende plan for området og har dengang lagt vægt på muligheden for udstykning. Sommerhusgrunde på 1200 m2 er allerede almindelige i området. At forbyde udstykningen vil være magtmisbrug, med mindre den er en alvorlig trussel mod vores kommende helhedsplaner for området (at undgå kæmpesommerhuse), og det er den ikke. I vores kommende lokalplan skal vi bl.a. diskutere husstørrelser i området. Vi ved ikke, hvor langt ned, vi når (for vores skyld kan vi godt komme ned på 150 m2 som overgrænse). Og det kommer jo så også til at gælde for den udstykkede grund – så hvad er problemet?

Der er ingen aktuelle byggeplaner på grunden. Men hvis der - inden lokalplanen er klar - bliver søgt om byggetilladelse til de (nu) tilladte 180 m2, kan vi jo bruge §14-nødbremsen til den tid, hvis vi synes, det er for stort. Så Anja og Olaf. Det er ”fake news”, når I påstår, at denne tilladelse åbner for store sommerhuse – snarere tværtimod.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?