9. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En halv million er ikke nok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En halv million er ikke nok
Debat Halsnæs - 16. november 2019 kl. 10:39
Af Iben Larsen, Faglig sekretær 3F Frederiksværk-Frederikssund
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I det nye budget for Halsnæs kommune 2020 kan vi se, at man politisk har valgt at opnormere minimumsrengøringen.

Rengøringsafdelingen i Halsnæs kommune har igennem de sidste år været igennem en turbulent tid. Under den tidligere Venstre-borgmester valgte man at udlicitere rengøringsafdelingen til ISS. Som bekendt gik dette ikke.

ISS kunne ikke drive en rentabel forretning med de økonomiske forudsætninger som var stillet dem til rådighed.

Efter at ISS valgte at smide håndklædet i ringen og overdrog rengøringsafdelingen til Halsnæs kommune, valgte man grundet de hårde økonomiske udfordringer sidste år at skære yderligere på rengøringsafdelingen.

3F Frederiksværk-Frederikssund har igennem de sidste år oplevet, at medarbejderne bliver presset. Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i rengøringsafdelingen er under pres. Medarbejdere bliver sygemeldt og dem som er tilbage, skal løbe stærkere. Det presser vores medlemmer ekstremt.

Derfor glæder det os, at et flertal af byrådet har valgt at tilbageføre kr. 500.000.- til rengøringsafdelingen. Umiddelbart lyder kr. 500.000.- af mange penge, men når man tager det arbejdspres som medarbejderne i rengøringsafdelingen bliver udsat for hver dag. Ja, så må vi desværre sige, at det ikke er nok. 3F Frederiksværk-Frederikssund havde som minimum forventet, at man tilførte rengøringsafdelingen 1 mio. Så ville man være tilbage på 2018 niveau.

Vi i 3F Frederiksværk-Frederikssund oplever, at vores medlemmer som er ansat i rengøringsafdelingen, er presset til det yderste. Vi ser nogle medarbejdere som prøver at levere det bedste de kan. Grundet arbejdspres og mangel på kollegaer ja, så hænger det simpelthen ikke sammen.

Men med de kr. 500.000.- som nu bliver tilført, så har 3F Frederiksværk-Frederikssund en forhåbning om, at arbejdspresset og arbejdsmiljøet bliver lidt bedre. Dette ved at der ansættes nye medarbejdere så arbejdet bliver fordelt på flere hænder.

Vi vil, som vi hele tiden har gjort, holde øje med udviklingen i rengøringsafdelingen. Vi ved, at det er medarbejderne på gulvet som udfører et stort stykke arbejde i hverdagen.

Derfor fortjener medarbejderne nogle ordentlige vilkår at arbejde under.