20. september 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der skal være tid og arme nok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der skal være tid og arme nok
Debat Halsnæs - 26. april 2018 kl. 10:42
Af Edith Havmann Hansen , Anker Heegaardsgade 11. st., Frederiksværk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg gik på efterløn den 31. december 1998, da jeg blev valgt ind i Frederiksværk Byråd!

Det var en god måde at slutte mit 42-årige arbejdsliv på, blandt et utal af skønne børn, for her kunne jeg så fortsætte arbejdet - på et andet niveau for børn, unge og ældre - da jeg kom til at sidde i Børne- og Kulturudvalg, Socialudvalg og Ungdomsskolens, samt flere Skolebestyrelser igennem ni år!

Det der får mig til tasterne her, er min store harme og frustration omkring den manglende tid der er til de kære børn, for siden min tid har der simpelthen sket et skred i negativ retning vedr. normeringerne.

Jeg vil her genfortælle om en dag i børnehaven, en morgenstund, der illustrerer den store betydning omkring netop dette - at skabe en god begyndelse på en dag - men så sandelig også resten af dagen!

Kl. 6.30, selv lidt søvnig endnu, kommer Stine 6, år glad og fro: »Go'morn Idi, nu skal jeg hjælpe dig med morgenmaden«! Godmorgen, Stine! Tak for det! - I det samme kommer Martin, 3 år, han er dybt ulykkelig, han kan ikke klare, at mor skal gå, og stakkels mor er lige så ulykkelig. Han har ligget med en slem influenza i 10 dage. Godt vi er to voksne, for samtidig kommer der tre børn mere. Den ene skal lige vise os sit nye fine tøj, den anden stritter så mærkeligt med hovedet. »Nåh for søren, du er jo lige blevet klippet!« Pigen stråler af glæde, fordi vi kunne se det af os selv! Og minsandten om ikke den tredje er lige ved at "revne", for han havde fået et nyt værelse, så det måtte vi jo høre en helt masse om. Martin sidder godt puttet ind hos Else Marie i 10 min., så kan han endelig spise lidt, og siden lege med bondegården, sammen med Stine, der er sød ved ham.

Kl. 7.00 sidder en flok på 9 børn og 2 voksne, i stearinlysenes skær, og har det vældig rart sammen, men så bliver freden afbrudt af skrig og skrål. En sammenbidt far kommer slæbende ind med sin meget arrige 3-årige datter. Hm, skal vi blande os, eller lade være? Faderen løser selv det lille daglige problem for os, ved at sige: "Værsgod, nu kan I sgu få den udsøgte fornøjelse, for hun er skrubtosset i dag, farvel med jer"! 10 minutter efter sidder, det søde barn, nok så "himmelfornøjet" og spiser sin morgenmad, imens hun med høj og klar røst forkynder. "Jeg driller da bare min far i dag, for jeg ville ikke tage mit tøj på, thi, hi, hi"!

Nu kommer Mathias, 6 år ind, uha! Han er skummel og sammenbidt, og så ved vi, at han vil være i fred, det respekteres! Men vi skæver diskret ud af øjenkrogene, for vi ved godt, at han ikke er så hård som han gerne giver udtryk for. Og 10 min efter kan vi se, at nu har han brug for et kærligt kram, så han kan komme ud af sin vrede med værdighed. Vi skal nemlig respektere børnenes følelser - også når de er vrede, men skal samtidig være der, når de har brug for os!

Det jeg vil med alt det her, er at få politikerne til at forstå at børn har brug for arme at hvile i, skød nok at sidde på, altså nok voksne at forholde sig til!

Der skal simpelthen være tid til dem - At I bare ved det!