20. januar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Stort boligprojekt skal tilbage på tegnebrættet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Stort boligprojekt skal tilbage på tegnebrættet
Debat Halsnæs - 13. januar 2021 kl. 10:40
Af Peter Nørris Dalsgaard, formand Det Konservative Folkeparti i Halsnæs

I det Konservative Folkeparti går vi ind for vækst og udvikling, det mener vi er til gavn og glæde for alle, og derfor ønsker vi udstykning af jord til byudvikling i Halsnæs med nye boliger i de områder af kommunen, hvor det giver mest mening af hensyn til borgerne, naturen, miljøet, investorerne og infrastrukturen.

I Hundested har et flot projekt på Storebjerg / Magasin-grunden set dagens lys og der er fremlagt en plan for en markant ændring af området.
Projektet som det ses fremlagt på kommunens hjemmeside virker til at være for stort til, at det kan integreres i en by af Hundesteds størrelse. Vi er dog for udviklingen og mener, at projektet skal tilbage til tegnebrættet også skal der arbejdes videre med udgangspunkt i en etablering af et mindre boligområde i det område som i forvejen er godkendt som byzone på i alt 19.345 m2.

I landzoneområdet skal naturen bevares som den er og hvor offentligheden selvfølgelig skal sikres forsat adgang til de herlige naturværdier, det vil være til stor glæde for borgerne samt dyrelivet.
På det store landzoneareal er der ingen mulighed for yderligere udstykning og bebyggelse, men det er muligt at forbedre eller nybygge på soklen af de allerede eksisterende sommerhuse/ hytter i området og det hilser vi selvfølgelig velkomment.

Vækst i kommunen, og det er uanset hvor henne i Halsnæs vi er, så medvirker det til øget pres på trafikken og derfor er det vigtigt at der også ses på forbedringer af fremkommeligheden på vores mest belastede veje i kommunen. Byrådet skal derfor forsætte med at presse på overfor de ansvarlige myndigheder samt regeringen, så der kan ses i vores retning, når der skal investeres i forbedringer af infrastruktur på statens vejnet igennem Halsnæs.

Uden forbedringer går både udviklingen og trafikken i stå og det er ingen tjent med.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?