19. juni 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Forskelsbehandling på Lynæs havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Forskelsbehandling på Lynæs havn
Debat Halsnæs - 10. juni 2021 kl. 08:57
Af Peter Nørris Dalsgaard og Kim Jensen, Det Konservative Folkeparti i Halsnæs

Hos de konservative i Halsnæs hilser vi de gode initiativer velkommen, som kan fremme udviklingen i vores mindre lokalmiljøer i almindelighed og i vores kommune i sæom rdeleshed. Vi glæder os over at det kan skabe beskæftigelse, tiltrække turister og generelt være til gavn og glæde for vores borgere i lokalsamfundets helhed.

En udvikling som selvfølgelig skal være kontrolleret og i overensstemmelse med lokalplanerne og gældende retningslinjer. Vi er ikke tilhænger af at nogen virksomheder eller personer tror de er hævet over loven og tager sagen i egen hånd og foretager sig handlinger som de er vidende om, ikke er lovlige eller som der ikke er givet tilladelse til. Hvorefter de så håber på dispensationer for de allerede indførte ulovlige ændringer.

Vi er tilhænger af, at imens vi venter på en ny lokalplan for Lynæs havn til erstatning for den gamle som er fra oktober 1993, at byrådet så er positive overfor de forretningsdrivendes ønsker om at få en dispensation til at forsøge sig med tiltag som kan medvirke til at øge interessen for havnen, skabe ekstra liv og aktiviteter samt beskæftigelse på Lynæs havn.

Venstre i Halsnæs har tidligere udtalt at aktiviteterne i Lynæs surfcenter sætter Halsnæs på landkortet og skaber gode oplevelser for gæsterne, det er vi helt enige i og vi bakker op om dispensationen til Lynæs surfcenter.

Når det så er sagt så forstår vi ikke hvorfor en anden erhvervsdrivende på Lynæs havn som har ansøgt om en tidsbegrænset dispensation fra Lokalplan nr. 52, § 4.1.2, delområde 2 for Lynæs Havn til midlertidig placering af udendørs flytbar foodtruck og Lynæsjolle med tilhørende træterrasse og overdækning i perioden 15. april 2021 til 1. november 2021 ikke bliver behandlet tilsvarende positivt, men modtager et afslag. Bør der ikke i det tilfælde også ses på muligheden for at give en dispensation, så den forretningsdrivendes konceptet kan afprøves og erfaringer fra dette kan indgå i overvejelserne vedr. en ny lokalplan?

Alle skal behandles lige og nu hvor vi alle sammen venter på en ny lokalplan for området, så skal der da efter vores opfattelse indhentes så meget erfaring som muligt fra de aktiviteter som helt naturligt er at finde i rigtige mange havne i Danmark. Det vil gøre det nemmere at udarbejde en ny lokalplan og der er jo sket en kolossal udvikling i samfundet siden den nuværende lokalplan fra 1993 blev udarbejdet og det skal en ny lokalplan jo tage højde for og tilpasse det til lokale forhold og hensyn til borgerne og miljøet.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?