21. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Direktoriet sætter kursen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Direktoriet sætter kursen
Debat Halsnæs - 10. oktober 2021 kl. 09:50
Af Mogens Nørgaard Olesen, H.P. Christensensvej, Frederiksværk

Det er blevet økonomisk hårde tider i Halsnæs kommune. Den store fest i fjor, hvor nogle rige kommuner sendte millioner til Halsnæs er forbi, og pengene fra festen i fjor er selvfølgelig brugt bl.a. til subsidier til Hundested havn, der nu må nøjes med indtægterne fra p-afgifterne.

Konsekvensen af denne bratte opvågning er, at der skal spares over hele linjen – sådan da! Børnene, som er fundamentet for fremtidens velstand må selvfølgelig holde for. Hver tredje lærer i Halsnæs er slet ikke uddannet, men det gå jo nok alligevel – som det plejer. Og så er der de ældre og gamle, som har brug for omsorg og pleje. De må også holde for. De har slidt og slæbt i årevis og betalt skat, men nu er de en virkelig byrde (en ældrebyrde), så de må også være parat til at ofre en del af deres berettigede velfærd.

Hverken børnene eller de gamle siger så meget, og skulle nogen mukke, så skal de ikke komme for godt i gang, for dem gider man ikke høre på.
Det er jo en forfærdelig redelighed, men – som Pascal noterede i sine tanker: Folk skal da se, at der sker noget, de skal nemlig adspredes, og så opdager de nok ikke, at det er børnene og de ældre, som betaler prisen.

Dette gamle romerske princip sammenholdt med tankerne fra revolutionstidens Frankrig, hvor ”direktoriet” bestående af fem direktører regerede landet, vil man nu gentage i Halsnæs. Her er der dog kun tre direktører, men så er der til gengæld en hær af chefer og ledere. Og i stedet for at tale om børnene og de ældre, så sætter det lokale direktorium kursen med nye store og vilde visioner. Hundested skal nu ændres totalt. En at direktørerne viser vejen. Og ved at ændre Hundested, gør man byen autentisk, siger man.

Hvad er det nu autentisk betyder!??? Nå, pyt! Nu får folket altså adspredelse. Midt i al elendigheden sker der da noget, så vi nok glemmer, at der skal skæres ned på børnenes pasning og skolegang og på de ældres trivsel og personlige værdighed. Netop menneskelig værdighed er jo intet mod alt det rå og autentiske.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?