23. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Boliger som alle har råd til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Boliger som alle har råd til
Debat Halsnæs - 13. september 2021 kl. 09:23
Af Jannik Haulik Jørgensen, byrådsmedlem Socialdemokratiet

I den seneste tid har vi i byrådet godkendt en del boligbyggeri.
Som socialdemokrat og byrådsmedlem i Halsnæs kommune er jeg særdeles glad for at mange bygherrer er interesseret i at bygge i vores kommune.

Men hvad med almennyttige boliger? I denne byrådsperiode har vi kun igangsat 1 almennyttigt boligbyggeri. Det må vi kunne gøre bedre i næste byrådsperiode.

I Højbjergområdet som ligger i Hundested er man i gang med at bygge boliger, og om lidt går man i gang med at bygge etagebyggeri på Torvet i Frederiksværk.

Kendetegnende for disse boligbyggerier er, at det er private bygherrer som bygger disse boliger. Det kan sagtens være gode boliger. Men det kræver typisk en god pengepung at betale husleje i disse boliger. Derfor mener jeg, at vi mangler flere almennyttige boliger. I Halsnæs ser jeg gerne, at vi får bygget flere almenboliger, som både unge og ældre har råd til at bo og leve i.

Det burde være en ret for alle at kunne bo i en god bolig til en fornuftig husleje og gerne almennyttige boliger.

Personligt ser jeg gerne disse byggerier indgå i områder, hvor vi nu har villakvarterer og gerne i forbindelse med byfortætning.
Et godt eksempel er Kregme Syd, her skal der bygges almenboliger. Her kommer de almene boliger til at ligge op ad et nybygget villakvarter, hvor der også er en børnehave ved siden af.

Et sted hvor man også kunne bygge almene boliger er Højbjergområdet.
I dette område bygges der klyngehuse til privat salg. I det område så jeg også gerne almene boliger. Jeg vil, såfremt jeg bliver genvalgt, arbejde for flere almene boliger i næste byrådsperiode.

Stemmer du til kommunalvalget i år?