24. juni 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Bølgerne går højt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Bølgerne går højt
Debat Halsnæs - 27. maj 2021 kl. 11:43
Af Olaf Prien, byrådsmedlem SF Halsnæs

Bølgerne er gået højt i sagen om Lynæs Surfcenter, men nu har et flertal i udvalget truffet en beslutning om telte og shelters for den kommende sommer og vi håber at der efterhånden kan komme ro over det. Dog stiller Nicklas Bannebjerg Nanboe (S) flere spørgsmål i sit læserbrev fra den 22.5., som SF gerne vil svare på:

1. Strandbeskyttelseslinjen: Det var Venstre, DF og Socialdemokratiet, der ophævede en lille del af strandbeskyttelseslinjen i Lynæs. SF stemte den gang imod. I lokalpolitik er SF et pragmatisk praktisk parti, så når noget ER besluttet, så arbejder vi videre derfra, selvom vi måske havde ønsket en anden beslutning. Når en lille del af strandbeskyttelseslinjen er ophævet i Lynæs, ja så er det udgangspunkt for vores beslutninger og derfor har vi ingen problemer med at få prøvet af, hvordan 6 telte og 5 shelters påvirker området sommeren over. Når Nicklas skriver at det er Natura 2000-område, så er det faktuelt forkert. Det skal man som byrådskandidat undersøge, inden man påstår, at andre politikere giver tilladelse til teltning i et Natura 2000-område, som kun omfatter havet og kysten mellem Rørvig og Hundested og en smal stribe af stranden, men ikke Lynæs havn.

2. Fredning af Arrenæs: En fredning af Arrenæs er en stor sag, som rækker langt ind i fremtiden. Fredningen vil skabe en fredningsmæssig sammenhæng mellem Arresø og Roskilde Fjord. At sammenligne det med en 6 måneders dispensation til 6 telte og 5 shelters i en baghave er helt ude af proportioner. Nicklas' partifæller i byrådet finder det i øvrigt rigtigt at kommunen er medrejser af fredningssagen for Arrenæs, så der er nok behov for en intern diskussion i Socialdemokratiet.

3. Inhabilitet?: I SFs bestyrelse var vi enige om det fornuftige i at give en dispensation til Lynæs Surfcenter. Efter den lange og offentlige diskussion er vi uforstående overfor anklagen om forskelsbehandling i forhold til Lynæs Surfcenter? Hvis Nicklas fastholder den anklage, vil SF gerne bede ham om at indsende sagen til Tilsynsrådet eller beklage, at læserbrevet kan misforstås sådan. Anjas frygt i den sag var netop, at nogen kunne finde på at beskylde SF for dette, hvorfor hun insisterede på ikke at afgøre sagen på et lukket møde. Lad os komme videre nu, opleve udviklingen i Lynæs og andre steder - og nyde sommeren!

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?