17. april 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Venstre ønsker børn og unge tilbage i skolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Venstre ønsker børn og unge tilbage i skolen
Debat Halsnæs - 27. februar 2021 kl. 08:47

Frederik Germann, byrådsmedlem (V) og Michael Thomsen, borgmesterkandidat (V)

I den kommende genåbning er Halsnæs blevet forbigået, og vores børn og unge kommer desværre ikke tilbage i skolen nu. Det er skuffende og drønærgerligt for alle de børn og unge, som virkelig har behov for at komme i skole og være en del af fællesskabet.

Halsnæs er en af de kommuner på Sjælland, som klarer sig bedst i forhold til smittetrykket. Derfor ville det være rigtigt at give børn og unge muligheden for at komme i skole. Især de unge i afgangsklasserne i folkeskolen og på gymnasiet har brug for at komme tilbage, inden deres sidste år er slut.

Det seneste år har været meget præget af nedlukning, hvilket har store konsekvenser for vores børn og unge. På det sociale plan er den mentale sundhed hos børn og unge blevet dårligere, hvilket f.eks. ses i form af stigende ensomhed og mistrivsel. Eleverne savner deres venner, hverdagen og skolen, og det afsavn har de måtte lide meget længe nu.

På det faglige plan udfordres eleverne af mange måneder med nødundervisning, selvom lærerne har gjort en flot indsats og tilrettelagt undervisningen efter omstændighederne, så har det en stor faglig bekostning for eleverne.

I Venstre er vi sikre på, at skoler og uddannelser i Halsnæs sagtens kan løfte opgaven med en sundhedsmæssig forsvarlig genåbning. Vi er også sikre på, at de unge er klar til at påtage sig ansvaret for at passe på hinanden, så de kan få fællesskabet tilbage igen. Vi frygter for konsekvenserne nu, hvor der går endnu længere tid, før børn og unge kommer tilbage til deres hverdag igen.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?