18. november 2018
Foto: Karl Erik Frederiksen
Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunen bør prioritere Helsinge som erhvervsby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen bør prioritere Helsinge som erhvervsby
Debat Gribskov - 12. september 2018 kl. 15:57
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Peter Rixen, Løgelandsvej 27, Helsinge

Debat
Når man kan læse i Frederiksborg Amts Avis den 10. september, at formanden for turisme- erhverv og oplevelsesøkonomi Morten Ulrik Jørgensen (NG) mener, at hverken han eller byrådet kan gøre noget ved butiksdøden og de bagvedliggende årsager hertil i Helsinge, men i stedet vil gøre Helsinge til en boligby, hænger det ikke sammen.

Jeg må sige som gammel Helsinge-borger og som tidligere byrådsmedlem, at jeg slet ikke er enig. Tidligere arbejdede vi stræbsomt for at styrke Helsinges erhvervsposition i konkurrence med Hillerød. Derfor kan jeg på ingen måde godtage denne opgivende attitude og indstilling fra Morten Ulrik Jørgensens side.

I de senere år er flere og flere af vores noget større erhvervsvirksomheder flyttet fra Gribskov Kommune. Jeg er også bekendt med, at der har været interesse for at udbygge erhvervssiden i Helsinge Nord.

At udbygge vores erhvervsliv i Helsinge er det første skridt. Herefter kommer flere tilflyttere/medarbejdere, og dermed ønskes der flere boliger, som så til sidst kan styrke detailhandlen og skattegrundlaget, som hermed kan fremme kulturlivet og turismen.

Byrådet bør gå aktivt ind og støtte op om at købe det gamle Super Best, som ligger centralt i bymidten. Vi har så mange små virksomheder i Gribskov Kommune, som i den grad mangler et samlet sted, hvor de kan vise deres nye og spændende varer. Et dynamisk fællesskab som kunne tegne Helsinge og kommunen for kreativitet og kvalitet. Et iværksætterhus med multi-muligheder, der vil trække mennesker til.

Ansæt en erhvervschef, der skal sørge for at Gribskov Kommune vågner op i sagsbehandlingen med en langs større service og smidighed i sagsbehandlingen. Ligeledes skal byrådet beslutte at forære erhvervsgrundene til særdeles attraktive kvadratmeterpriser for herigennem at fremme interessen.

Erhvervschefen skal opsøge alle de relevante erhvervsmesser. Dette arbejde vil helt sikkert give resultater og vise sig som en god investering for Gribskov Kommune i fremtiden.

Tidligere byråd har vist, at det kan lade sig gøre at fremme erhvervsudviklingen. Ønskerne og drømmene for at gøre en aktiv indsats her har ikke noget med gamle dage at gøre.