24. juni 2018
Foto: Karl Erik Frederiksen
Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvorfor vil Gribskov Kommune straffe pensionisterne?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor vil Gribskov Kommune straffe pensionisterne?
Debat Gribskov - 11. juni 2018 kl. 15:31
Af Else Welle Haag, Gardeniavej 16, Gilleleje og Lis Prüter, Egernvej 8, Gilleleje
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Vi havde da nær fået kaffen galt i halsen, da vi i avisen læste, at Gribskov Kommune i deres sparerunde påtænker i 2020 at hæve prisen 100 procent for medlemskab i alle seniorcentrene i kommunen nemlig fra 300 kroner til 600 kroner!

I Vallensbæk og Dragør Kommune er det gratis at være medlem!

Vort seniorcenter Gilleleje Aktivitetshus blev med hjælp fra Gribskov Kommune oprettet i 2016. Det er et hus, hvor pensionister, 60+ samt invalidepensionister hver dag kan komme i kontakt med andre og dermed lette den daglige ensomhed og samtidig blive aktiveret.

Vi er cirka 136 engagerede pensionister som med mange aktiviteter forsøger at skabe et fællesskab, at have ansvar for hinandens ve og vel, så man holder sig psykisk og fysisk i gang. Vi inviterer også pensionister udefra til at komme til »Spis sammen«-arrangementer.

Vi mener selv, at vi laver forebyggende arbejde for kommunen, som derved sparer rigtig mange penge. Med denne kontingentforhøjelse bliver flere ensomme, og det kommer helt sikkert til at belaste kommunen på anden vis.

Beløbet, politikerne ønsker at spare ved kontingentforhøjelsen, er ikke eksisterende, hvis halvdelen af medlemmerne melder sig ud - og det kan blive tilfældet.

Rigtig mange af vore økonomisk svage pensionister vil ikke have råd til fortsat at komme i huset med en denne prisstigning. I forvejen skal de udover kontingentet betale for transport frem og tilbage, da huset ligger, hvor busforbindelser ikke er til stede i åbningstiden.

Kender politikerne ikke til, hvor lav en almindelig folkepension er, når man også skal betale sine udgifter? Er man som politiker ikke opmærksom på det? Det kan da ikke være tilfældet, eller kan det?

Politikerne skærer - med en så massiv kontingentforhøjelse - de mindrebemidlede pensionister fra, og det betyder, at det forebyggende arbejde ikke er for alle, men kun for »rige« pensionister.

Vi har fået rigtig megen hjælp og ros fra politisk hold for vort engagement, så vi forstår slet ikke, at samme politikere vil tage glæden ved samvær fra ældre mennesker. Hvis det er tilfældet - hvad er det da for nogle politikere, vi har valgt denne gang?