26. september 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jonstrup styres af et autonomt »byråd«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jonstrup styres af et autonomt »byråd«
Debat Furesø - 10. april 2018 kl. 09:11
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Mogens Schultz,
Bringekrogen 18,

Jonstrup

I forbindelse med udbygningen af sydlejren på den gamle flyvestation frygter bestyrelsen i Ny Bringe Grundejerforening - og nok med rette - at der kan opstå generende trafikproblemer samt miljøproblemer.

Det er jo helt tydeligt, at der allerede nu er store trafikproblemer. Det vil de nye ejere af de nyopførte villaer ved Søvej nok nikke genkendende til. De har nu store transporter kørende lige forbi deres huse. Mon det var det de havde forventet ? Problemerne med trafikken skyldes efter min klare opfattelse, at Furesø kommune ikke i fornødent omfang har taget hensyn til, at der vil ske ca. en fordobling af borgere i Jonstrup. Sund fornuft burde vel fortælle, at så er der behov for større vejkapacitet. Det er åbenbart ikke gået op for de ansvarlige.

Ny Bringe Grundejerforening har på vegne af sine medlemmer klaget. Bestyrelsen har efter min opfattelse varetaget sine medlemmers berettigede interesser. Imidlertid findes der i Jonstrup det, som jeg kalder "et autonomt byråd" - det hedder "Jonstrup 89". Denne forening styres hovedsageligt af en gruppe socialdemokrater, som ikke syntes, at der er eller vil opstå trafikale problemer i Jonstrup. Denne gruppe har ved 2 ekstraordinære generalforsamlinger i NBGF krævet, at den fremsendte klage trækkes tilbage.

Man kan med rimelighed spørge, hvilken politisk interesse kan denne gruppe have i at ændre en grundejerforening til et politisk forum ? Kunne man forestille sig, at de optræder som en slags "nyttige idioter" sendt i byen af politikere på rådhuset. Denne mistanke ligger "lige til højre benet", idet den fremsendte klage ikke er i kommunens interesse.

Det er meget trist, at en gruppe "politikere" skal have mulighed for at skabe interne stridigheder i en ganske almindelig grundejerforening. Det syntes jeg man skal huske ved næste kommunalvalg i 2021.