20. april 2019
Anne-Marie Bach undrer sig over det gravearbejde, der er gået i gang på Baunesletten.Foto: Anne-Marie Bach
Anne-Marie Bach undrer sig over det gravearbejde, der er gået i gang på Baunesletten.Foto: Anne-Marie Bach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et kulturarvsareal med rosenbede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et kulturarvsareal med rosenbede
Debat Furesø - 23. december 2018 kl. 12:46
Af Anne-Marie Bach Nørrevænget 70 Værløse
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forgæves har jeg søgt informationer om det forestående kommunale initiativ som Baunesletten udsættes for, et område udpeget som et kulturarvsareal.

Her er nyligt anlagt beplantninger á la »rosen«bede! Det er opsat nyt hegn langs skinnerne og endelig er opsat et ejendommeligt skilt.

Det er da vist en helt ny stil her sidst på året, med så hastige, flygtige og i mine øjne uigennemtænkte tiltag. Men måske er det uforbrugte midler der hurtigt skal aktiveres, inden det nye års budget.

Under alle omstændigheder synes det bizart at fræse græsareal op og beplante, som var det en park (og med efterfølgende højere driftsudgifter til vedligehold).

Og ny en indhegning er opsat langs skinnerne, tilmed har kommunen flyttet hegnet længere ud mod Baunesletten, men uden at fjerne det tidligere hegn. Det gamle hegn incl. metal kan så få lov at ligge og flyde i naturen.

Endelig er det fint at kommunen vil gøre opmærksom på sommerfugle, men så gør det ordentligt. Det er pinligt at dyrke skilteskov på et fredet område, endda med blafrende plastik i naturen.....det er hverken miljø - eller læsevenligt. Jf. plejeplan for Baunesletten er anført om Skiltning og adgangsforhold: »Skilte og piktogrammer skal opsættes på rødmalede træpæle og skal vedligeholdes og udskiftes efter behov.« Brug derfor den allerede eksisterende stolpe, udvid evt. omfang af skilt, så sommerfuglebudskabet også kan være med.

Men i sidste ende, synes jeg det ville være klædeligt med en bedre disponering af de begrænsede kommunale midler, jeg er sikker på at der er skoler der kunne trænge til nyt, eller til udskiftning af gammelt.