19. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Velfærdsrejser om igen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Velfærdsrejser om igen?
Debat Furesø - 11. oktober 2021 kl. 13:49

Af Joachim Hjorting. Byrådskandidat Det Konservative Folkeparti. Lyngholmpark 33. 3520 Farum.

Jeg så med stor fornøjelse dokumentaren om Brixtofte på DR. Historien og den triste skæbne kender vi alle.

Blandt mange ting var der de famøse "velfærdsrejser". Alle personer i Farum Kommune over 67 år skulle have en betalt rejse af kommunen. Ser man bort fra finansieringen, var ideen og ambitionen omkring at sikre de ældre et fællesskab og sammenhold såmænd god nok.

Problemet er reelt. Ensomhed findes i høj grad - især blandt ældre. Vi har en meget aktiv afdeling af Ældresagen i kommunen, som gør rigtig mange gode ting. Jeg mener, at vi som supplement til dette bør tage en god debat omkring ensomhed. Hvordan kan vi som kommune skabe rammerne for et godt sammenhold blandt borgerne? Hvordan kan vi bekæmpe ensomheden?

Jeg vil gerne sætte gang i et politisk arbejde, hvor vi kigger ind i problematiken og i samarbejde med foreninger og borgere finder løsninger og stiller rammer op for, at vi lærer vores naboer at kende ved arrangementer med musik, kulturelle indslag og lignende.

Aktivitetscentret Skovgården er et godt eksempel på noget, der fungerer. Det skal bredes ud og arbejdes videre på.

Vi skal naturligvis lære af fortidens fejl, men Furesø må gerne være et sjovt sted at være, og hvor alle får muligheden for at få gode bekendtskaber - og ikke at skulle sidde ufrivilligt derhjemme alene.

Ensomhed skal bekæmpes. Fælleskaberne skal styrkes, og jeg ønsker, at vi tager den debat. Har du gode ideer, vil jeg meget gerne høre nærmere!

Rejser du til udlandet i år?