6. marts 2021
Charlotte Søllner Hernø
Charlotte Søllner Hernø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Upassende og usaglig politisk indblanding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Upassende og usaglig politisk indblanding
Debat Furesø - 12. februar 2021 kl. 09:40
Af Charlotte Søllner Hernø. Bygaden 24. Kirke Værløse

Furesø Kommune har den 29. november 2019 overfor Fredningsnævnet rejst forslag til revision af fredningen af den privatejede Farumgård, så offentligheden sikres fri adgang til at færdes til fods ad et stiforløb gennem gården og barokhaven, uden at ejeren længere skal have nogen som helst mulighed for at gøre indsigelser og lukke for adgang, hvis det skønnes nødvendigt. En ret som ejeren har fundet det nødvendigt at gøre brug af.

Denne sag er endnu ikke afgjort af Fredningsnævnet.

I mellemtiden har adskillige politikere blameret sig med deres uvidenhed. Senest har Lene Munch-Petersen og Bettina Ugelvig Møller i et offentliggjort debatindlæg, der er både tendentiøst og temmeligt vildledende, brugt så usaglige argumenter, at bunden må siges at være nået. Deres indlæg er klart upassende og udtryk for en usaglig politisk indblanding i en verserende sag ved Fredningsnævnet.

De to byrådsmedlemmer sætter således trumf på til sidst i det nævnte debatindlæg, idet de fremfører, at:

»Der er efterfølgende indkommet næsten 50 høringssvar og afleveret en underskriftsindsamling, hvor mere end 250 borgere udtrykker ønsker om en snarlig genåbning af stien gennem Farumgård.«

OK, så. Man skal altså forstå, at der er mange, der er enige, og så skal ejeren af Farumgård bare slå portene op.

Det åbner unægteligt en helt ny vej for afgørelser ved den domstolslignende instans, som Fredningsnævnet er:

Lad folket bestemme og indfør en folkedomstol.

Ud til højre med retssikkerheden.

Det næste kunne så være en underskriftsindsamling for mange kan skrive under på, at offentligheden skal kunne komme til julearrangementer m.v. på Farumgård. Det er rent faktisk blevet foreslået af en borger.

Mulighederne er således uendelige. Hvis man altså helt ser bort fra, at der er tale om en privatejet ejendom.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?