11. maj 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Udvidelsesmulighed for Driftsgården

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Udvidelsesmulighed for Driftsgården
Debat Furesø - 27. april 2021 kl. 06:08
Af Ulrick Moos. Dalsø Park 142, 3500 Værløse

Frederiksborg Amts Avis' artikel d. 23/4 »Arkitekt skal udvikle Widex-grunden« giver anledning til at sætte fokus på CCL Spændbeton-grunden, der er nabo til Driftsgården og derfor en mulig løsning på Driftsgårdens udvidelsesbehov. Det har i nogen tid været kendt, at CCL planlægger at flytte. Sker det, åbner der sig hermed en oplagt lokal udvidelsesmulighed for Driftsgården, der i modsat fald skal igennem en kostbar flytning til, ja hvorhen?

Af kommunens oplæg til høring af borgerne må man forstå, at CCL selv ejer grunden, hvilket indbyder til det indlysende forslag fra borgerne om kommunens køb af grunden med henblik på lokal udvidelse af Driftsgården. Glem det! Widex har allerede reserveret grunden og kommunen dermed forpasset lejligheden til den enkle løsning på Driftsgårdens problem. Det ændrer fuldstændigt grundlaget for høringen og burde have fremgået af høringsoplægget.

Widex' byggeplan rækker ind over både CCL-grunden og Driftsgården, idet sidstnævnte således forudsættes flyttet.

Bliver Widex' bolig-skrækscenarie til virkelighed, får kommunen en pendant til 'Langhuset' på den modsatte side af Kirke Værløsevej. Velbekomme! Så hellere forlænge den nuværende situation, indtil oplagte udviklingsmuligheder for området dukker op. Jeg har i et tidligere indlæg peget på akutte behov for kapacitetsudvidelser inden for uddannelse af SOSU-assistenter og pædagoger. Her vil Widexgrunden være attraktiv på grund af stationsnærheden. Når jeg specielt efterlyser uddannelsesinstitutioner, skyldes det behovet for tilskud af 'unge'-dynamik i hvad der mere og mere ligner en oldekolle kommune.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?