
debat 40 procent af vores borgere i Furesø er belastet af trafikstøj. Den værste støj kommer fra Hillerødmotorvejen og er direkte sundhedsskadelig. Det er derfor afgørende, at Christiansborg sætter penge af til støjafskærmning i de kommende infrastrukturforhandlinger.
Vi har brug for en meget snarlig løsning af støjgenerne ved Fiskebækbroen. Broen er konstrueret på en måde, så den støjer mere end de gængse støjberegninger viser. Det har Cowi beskrevet i rapport, som Furesø Kommune har fået lavet. Broen er på Vejdirektoratets liste over prioriterede projekter. Det er bare at komme i gang, hvis bare de statslige midler er der. I Furesø samarbejder tæt med lokale grundejerforeninger, aktive borgere samt nabokommuner og har selv afsat midler til støjbekæmpelse. Der er brug for en sammenhængende plan for støjskærme, støjdæmpende asfalt, delvis overdækning af motorvejen, hastighedsbegrænsning og fremme af støjvenlige trafikvaner (bus, tog og cykler), som samlet set kan nedbringe de alvorlige støjgener i kommunen.
Vi er rigtig glade for, at Christiansborg lytter til vores borgere i denne sag. Det oplever vi bl.a. gennem besøget af den konservative trafikordfører Niels Flemming Hansen i dag (tirsdag den 9. februar 2021, red.).
Støj fra Hillerødmotorvejen er en sundhedsskadelig plage, som bør prioriteres her og nu.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her