17. januar 2021
Udviklingen i smitteincidensen (venstre graf) beregnet som glidende ugegennemsnit pr. 100.000 indbyggere og aldersfordelingen blandt smittede (højre graf) i 3 af Hovedstadsregionens kommuner. Graferne baserer sig alene på data fra Seruminstituttets oplysninger om COVID-19 positive i PCR-tests d. 27. december 2020. Det er ikke muligt at tage højde for de 500 ? 1.000, der på landsbasis dagligt konstateres SARS-CoV-2 positive i de kommercielle antigentest.
Udviklingen i smitteincidensen (venstre graf) beregnet som glidende ugegennemsnit pr. 100.000 indbyggere og aldersfordelingen blandt smittede (højre graf) i 3 af Hovedstadsregionens kommuner. Graferne baserer sig alene på data fra Seruminstituttets oplysninger om COVID-19 positive i PCR-tests d. 27. december 2020. Det er ikke muligt at tage højde for de 500 ? 1.000, der på landsbasis dagligt konstateres SARS-CoV-2 positive i de kommercielle antigentest.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Sammen om at bekæmpe Covid-19

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Sammen om at bekæmpe Covid-19
Debat Furesø - 29. december 2020 kl. 16:43
Af Eddi Meier, Bringebakken 88, Jonstrup

COVID-19 bølgen har hen over juledagene skyllet over Danmark med skyhøje smittetal, men synes nu at være i sin aftagen (se grafik). Selvom vi har fået opbygget en beundringsværdig testkapacitet, har opsporingen af smittede fejlet fælt. Der opspores kun 3 kontakter pr. konstateret smittetilfælde, hvor det burde være 10. I september blev der ikke opnået kontakt til 2.029 personer med konstateret COVID-19 smitte, svarende til en 1/6 - del af alle smittede. Kun 1,7 mill. har downloadet SmitteStop-app'en, hvor det burde være mindst 3 - 4 mill. for at være til nytte. Dertil kommer, at en COVID-19 positiv lyntest ikke kan registreres i app'en.

Furesø er også hårdt ramt ligesom andre kommuner (se grafik) i Hovedstadsregionen. Blandt de 11 kommuner i Nordsjælland ligger Furesø på en 6. plads, hvad angår smitteincidens efter at have ligget på en 2. plads i begyndelsen af december, mens Helsingør, Rudersdal og Egedal har konkurreret om 1. pladsen.

Aldersfordelingen blandt nysmittede i Furesø tyder på, at vores børn og unge (0 - 19 år) har en større tendens til at dyrke nærkontakt i Coronagrad end i andre kommuner (se grafik) og landsgennemsnittet iøvrigt (ikke vist).

I dagene op til jul blev testkapaciteten som følge af den eskalerende smittespredning i Furesø på borgmesterens initiativ væsentlig opskaleret med testcentre i Farum Arena (Antigentesten) og Værløsehallerne (PCR-testen) i et forbilledligt samarbejde mellem regionen, private udbydere, Jobcenter og kommunale medarbejdere.

Der er dog nogen forvirring om de forskellige tests:

1) PCR-testen (Sundheds- og Samfundssporet) påviser COVID-19 virusarvemateriale i svælget. Den er meget følsom og sikker, men selve laboratorieanalysen af podeskrabet tager flere timer. Derfor kan der gå dage før resultatet kendes. Det er ikke særligt effektivt til at få opsporet og brudt begyndende smittekæder.

2) Antigentesten (Falck-testen) påviser smitteaktive COVID-19 virus (IKKE, om man har været smittet) i næse og svælg vha. et specifikt analyseantistof for et COVID-19 virusprotein. Den er 90% sikker, og det tager kun et kvarter at få resultatet. Antigentesten er især et effektivt værktøj til at identificere COVID-19 smittepotente personer (superspredere) og derfor god til hurtigt at få brudt begyndende smittekæder.

3) Antistof testen (Apotekertesten) tager også kun et kvarter og viser, om man har været smittet med COVID-19 på et eller andet tidspunkt. Den er ikke særlig god til at påvise en begyndende COVID-19 smitte.

Heldigvis er de første vaccinationer mod COVID-19 med de såkaldte mRNA vacciner fra hhv. Pfizer og Moderna gået i gang verden over, også i Danmark. Vaccinerne er baseret på et helt nyt princip, hvor man får kroppen til selv at producere vaccinesubstansen ved at indsprøjte syntetisk mRNA med arvekoden for COVID-19 spydproteinet. Derved bliver vores immunsystem stimuleret til at gøre os immune over for COVID-19. Vaccinerne har i megastore kliniske forsøg (over 70.000 forsøgspersoner) vist sig at give 95% beskyttelse mod COVID-19 og uden større bivirkninger end svarende til et sommermyggestik. Det smarte ved mRNA metoden er, at det er forholdsvis enkelt hurtigt (6 uger) at få opdateret vaccinen mod evt. nye mutationer af COVID-19 virus, som f.eks. den Nordjyske (mink) eller Engelsk variant. Så det vil være brandærgerligt at blive smittet nu, inden man har nået at blive vaccineret og måske risikere at dø af COVID-19 - næsten lige som at blive skudt dagen før våbenhvilen.

Det er selvfølgelig begrænset, hvad Furesø Kommune kan gøre ud over de statslige tiltag for at få brudt smittekæderne, men følgende kunne overvejes.

1. Sørge for, at sundhedspersonalet på Furesøs plejehjem kan blive hurtigtestet (antigentesten), når de møder på arbejde. Det vil sikre, at symptomfrie superspredere kan sendes hjem i stedet for at sprede smitte. Det samme krav bør gælde pårørende.

2. Hold skoler, børneinstitutioner, FTO og andre fritidsfaciliteter for børn og unge lukket frem til 11. januar 2021. Når de så åbner, så tit som muligt., helst hver dag, at lynteste børn, elever, pædagoger og lærer for COVID-19 smitte.

3. På det indstændigste at opfodre menigheder og andre trossamfund til ikke at afholde religiøse seancer i kirker eller bederum. To kirkemøder i hhv. Hareskov Kirke i marts og Havdrup Kirke 1. søndag i advent udviklede sig eksempelvis til potente supersprederbegivenheder med hhv. 60 og 30 COVID-19 smittede. Afstand, mundbind og håndsprit hjælper ikke en disse, når skyer af smittepotente virus som cigaretrøg driver igennem dårlig udluftede kirke- og bederum, fordi der synges og messes.

4. Spørge Styrelsen for Patientsikkerhed, hvordan kommunen kan hjælpe med at opnå kontakt til smittede Furesøborgere, der ikke har reageret på Styrelsens henvendelser.

a. Der vil helt klart være nogle udfordringer om deling af personfølsomme oplysninger, men det må kunne løses.

i. En af hovedårsagerne til den eksplosive smittespredning skyldes et fatalt svigt i smitteopsporingen og dermed muligheden for at få brudt hurtigudviklende smittekæder.

5. En kommunal oplysningskampagne med følgende punkter:

a. Praktisk hjælp til isolation uden for hjemmet.

b. Økonomisk kompensation for tabte indtægter, uanset indtægtskilde ifm. med isolation.

i. En af årsagerne til manglende tilbagemeldinger til Styrelsen for Patientsikkerhed skyldes formodentlig frygt for indtægtstab, især af den uautoriserede slags.

c. Opfordring til at downloade SmitteStop-app'en.

i. Tilbyd evt. en gratis ombytning af en gamle mobil med en SmitteStop-app kompatible mobiltelefon.

d. Tjek om placering afspritningsudstyr er optimal i butikker, indkøbscentre og andre steder med offentlig adgang.

i. Det kan gøre forskellen på, om det er 20% eller 80% af de forbipasserende, der spritter af eller ej.

e. Få Furesøborgerne til at være CoronaSmarte og undgå de værste smittefælder ved virtuelle borgermøder samt gadekampagner foran butikker og centre med information om COVID-19, gratis mundbind og håndsprit.

Vaccinen er på vej, men vi er der ikke endnu, medmindre man er tæt på 100 år eller COVID-19 frontsundhedsmedarbejder.

Derfor er det nu, det gælder. Sammen bekæmper vi COVID-19 i Furesø ved at undgå at blive smittet og smitte andre ved at være CoronaSmarte.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?