25. oktober 2021
ValgDebat_Kunst-I-Kultur2
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Kultur er velfærd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Kultur er velfærd
Debat Furesø - 28. september 2021 kl. 08:54
Af Helle Katrine Møller, byrådskandidat til KV21 for S Søndersøvej 27, 3500 Værløse

Kultur- og fritidspolitik opfattes af nogle som lidt af en ligegyldighed. Herregud. Der er da vigtigere ting at bruge kommunale kroner på. Men passer det?

Uanset om vi er syge eller raske, små eller store, så skal livet også leves ved siden af skolen/jobbet/sygdommen/pensionen.

Det liv er vigtigt. Afgørende optankning. Og det leves i høj grad i kultur- og foreningslivet.

I kultur- og foreningslivet kommer vi som det fornemste, vi kan være: ligeværdige mennesker, myndige borgere, uden så meget hierarki.

Kultur- og foreningsliv er væsensforskelligt fra for eksempel arbejde og skole, for her vælger vi selv. Vi oplever selv. Vi bidrager med det, vi er, i et fællesskab, får nye informationer og refleksioner, så vi bliver klogere på andre, på os selv, på muligheder, på samfundet.

På de høje nagler: Vi bliver bedre rustet til folkestyre af det. Så ligegyldigt? På ingen måde.

Vi mangler flere samlingssteder for alle vores unge. Der mangler flere frivillige i foreningerne. Der mangler overblik for borgerne over de samlede kultur- og fritidstilbud. Der mangler en stærkere kunstnerisk fødekæde for børn og unge.

Der mangler også nogle flere, der vil kæmpe for kunsten, kulturen og foreningerne i byrådet. Og det vil jeg.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?