10. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: I Furesø Kommune dikteres politik nu af private investeringsselskaber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: I Furesø Kommune dikteres politik nu af private investeringsselskaber
Debat Furesø - 04. juli 2020 kl. 06:04
Af Charlotte Søllner Hernø, Bygaden 24, 3500 Værløse
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et samlet byråd vedtog i 2018 et arbejdsprogram for 2018 - 2021, som bygger videre på den samlede vision for Furesø, der indebærer, at »vi skaber løsninger sammen«.

Der lyder besnærende og flot.
Ifølge Frederiksborg Amts den 1. juli, har der lørdag den 27. juni været afholdt et såkaldt orienteringsmøde med Widex' udviklingsdirektør Lars Schönewolf-Greulich, der fortalte udvalgte naboer til Widex-grunden i Værløse, at høreapparat-virksomheden, der også ejer et udbytterigt investeringsselskab, vil have Furesø Kommune til at udarbejde en ny lokalplan for hele erhvervsområdet mellem Kirke Værløsevej og Ny Vestergårdsvej i Værløse.

Viceborgmester Lars Carstensen dukkede op ud af det blå, og sagde til borgerne: »Lige nu er alt i spil. I har alletiders chance for at rykke ved det.«

Gad vide, hvor han har det fra? For »i sidste uge satte Furesø Kommune arbejdet med en fremtidig lokalplan i gang,« hvilket også fremgår af artiklen.

Widex har siden virksomheden forlod kommunen i 2010 på skrømt ladet forstå, at det gamle domicil var til salg. Det er ikke blevet solgt, for salgsprisen har været urealistisk høj. Widex har naturligvis haft råd til og en hensigt med at vente, før man klippede til. Der har tidligere været fremsat et identisk forslag, som nu er kommet frem - igen.

Widex synes, det er så synd, at området ser forsømt ud og vil nu bebygge halvdelen af det eksisterende erhvervsområde med etageboliger og rækkehuse. Fremover skal der i det resterende område kun være lidt »støjsvage produktionserhverv«, væksthus, sundhedshus, undervisning, uddannelse, friplejehjem og kontorer. Siger Widex. Uden at komme ind på, at en realisering vil skabe enorme trafikproblemer på en i forvejen overbelastet vej og at erhvervslivet bliver yderligere presset, da der ikke kan etableres nye erhvervsområder i kommunen.

Ingen er blevet inddraget. Hverken borgere eller organisationer. Furesø Kommunes byråd er således holdt helt op med at fungere. At lade borgerne forstå, at vi sammen skaber løsninger, er derfor direkte vildledende og usandt. Nu er det private aktører, der fortæller kommunen, hvad de vil have - og så får de det lige nøjagtigt, som de vil have det.

Hvad skal vi egentligt med et byråd?

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?