14. juni 2021
Tine Hessner og Søren Bronér. 

Privatfoto
Tine Hessner og Søren Bronér. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Hvad tænker borgerne om røgfri udearealer i Furesø?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Hvad tænker borgerne om røgfri udearealer i Furesø?
Debat Furesø - 16. december 2020 kl. 15:38
Af Tine Hessner (R) og Søren Bronér (LA), begge byrådsmedlemmer i Furesø Kommune

Intentionen er god, når der på det kommende byrådsmøde skal drøftes, om Furesø Kommunes udearealer skal være røgfri. Men der er tvivl om de gældende regler, samt hvad en kommune egentlig må - og skal - i denne sag og hvilke instrumenter der virker. Den sag vil vi LA og RV gerne have bedre oplyst.

arrow Læs også: Udendørs rygeforbud deler vandene hos partierne

Ingen skal tvinges, eller udsættes for passiv rygning, men vi skal huske at alle også skal føle sig velkomne, og vi skal kunne rumme og give plads til andre mennesker, også dem der måske vaner som ikke er sunde.

Det er vigtigt at vi husker at unge også er individer, der har ret til at træffe egne beslutninger. Træffer man sin egen beslutning om nej til rygning, giver det et bedre resultat, end forbud, der ofte ender i det modsatte.

I Liberal Alliance og Radikale Venstre er vi optagede af at få borgerne med om bord i denne beslutning. Furesømodellen må ikke sættes ud af kraft her, når vi overvejer at lave skiltning om røgfri adfærd på udearealer i bymidter, ved idrætsfaciliteter og i boligforeninger.

Vi deler bekymringen om, at salg af f.eks. røgfri tobakker er steget markant og at sundhedsprofilen blandt unge i Furesø er forværret - en trist udvikling som kræver indsatser.

Men er indsatsen den rigtige. Når man strammer og sætter forbud fokus kan man få den omvendte effekt. I USA ser vi, at en mere formynderisk holdning som ift. unge kan få uventede konsekvenser. En for stram alkohollovgivning fører f.eks. til at man er villig til prøve marihuana og hårde stoffer i stedet. I Danmark er det f.eks. snus der vinder frem på gymnasierne som rusmiddel. Vi skal derfor tænke os godt om, når vi sætter fokus på en uønsket adfærd, som rygning her er nævnt som. Måske gør skiltning det ligefrem mere interessant at ryge, for at sige fra, overfor voksnes overformynderi?

Hvad er konsekvenserne for fællesskabet i idrætsforeningerne. Vi forstår godt, at der til en 3. halvleg efter en klubfest for old-boys nydes en øl og en smøg på en udendørs terrasse i klubhuset. Vi må derfor have foreningslivet med ombord i denne beslutning, før end vi som politikere gør os til dommere over folks fritidsliv. Mange foreninger har selv et kodeks omkring alkohol og rygning under træning og når der er børn til stede, så måske er der faktisk slet ikke noget problem her? Omvendt, hvis foreningerne gerne vil have hjælp til at fremme røgfri miljøer, så skal vi da som kommune række ud.

Der er tvivl om de gældende regler, samt hvad en kommune egentlig må - og skal - i denne sag og hvilke instrumenter der virker. Den sag vil LA og RV gerne have bedre oplyst.

Når vi griber ind i helt almindelige borgeres færden i det offentlige rum, så må vi ikke sætte demokratiet og Furesømodellen ud af spil. Vore partier mener begge, at beslutninger træffes bedst, i det nære demokrati, tættest muligt på borgeren. VI vil derfor gerne høre, hvad borgeren tænker om den foreslåede skiltning på arealerne

Hvor langt tror du Danmark når ved EM