12. juli 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Håb for, at COVID-19 kan behandles og forebygges medicinsk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Håb for, at COVID-19 kan behandles og forebygges medicinsk
Debat Furesø - 11. maj 2020 kl. 11:40
Af Eddi Meier, dr. scient. Pensioneret hjerne- og lægemiddelforsker. Bringebakken 88, Jonstrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er god grund til at håbe på, at COVID-19 kan behandles og forebygges medicinsk inden for et par måneder, så vi ikke skal vente 2 - 3 år på at kunne blive vaccineret og igen kunne handle i dagligvarebutikkerne uden dødsangst. Forsøgslægemiddelet, Remdesivir (REM), oprindeligt beregnet til behandling af Ebola, og malariamidlet, Hydroxychloroquin (HCQ), i kombination med antibiotikummet, azithromycin (AZIT), er de mest lovende kandidater.

Både REM og HCQ hindrer celler dyrket i kultur og forsøgsdyr i at blive inficeret med Coronavirussen. Sidst i april kom der en pressemeddelelse fra NIH, USA's nationale sundhedsinstitut, med nogle foreløbige resultater af en halvfærdig klinisk undersøgelse. Den viste, at REM fik COVID-19 patienter til komme sig hurtigere, nemlig 11 dage, i forhold til de sædvanlige15 dage. Derimod var faldet i dødeligheden fra 11,6% til 8% hos REM-patienter ikke statistisk holdbart. NIHs pressemeddelelse fik megen medieomtale, også herhjemme, og få dage efter gav amerikanske og danske sundhedsmyndigheder en de facto godkendelse til, at hospitalslæger kunne bruge REM til at behandle COVID-19 patienter med.

Det var gode nyheder for Gilead Sciences, et amerikansk biotekfirma, som har patentrettighederne til REM, som med den hurtige de facto godkendelse kunne se frem til et godt afkast af deres kostbare investeringer i det kliniske udviklingsprogram for REM. Færdiggørelsen af de mange kliniske afprøvninger af REM rundt om i verden vil sandsynligvis vise, at det vil kunne bruges til både behandling og forebyggelse COVID-19. Lægerne vil indtil da formodentlig begrænse brugen til alvorligt syge COVID-19 patienter, hvor behandlingsvirkningen antagelig vil være begrænset, og ikke turde bruge det på nydiagnosticerede patienter med lette symptomer, fordi bivirkningsprofil er ukendt. Der vil også gå en rum tid, selvom Lægemiddelstyrelsen har lyngodkendt REM på dets glatte ansigt, før Gilead har fået opskaleret produktionen til at kunne afskibe REM til lande, som Danmark, uden for "America First"- USA. Bare spørg Trump. Desuden vil behandlingen med REM også være kostbar, da Gilead, som nævnt, skal have deres investeringer hjem med en god fortjeneste.

Der har været flere rapporter om, at Hydroxychloroquin (HCQ) kan bruges i behandlingen af COVID-19 patienter, hvor de mest veldokumenterede er to franske studier fra Marseille offentliggjort hhv. i midten af marts og april. De viser med stor statistisk sikkerhed, at over 90% af de COVID-19 patienter, der var blevet behandlet med hydroxychloroquin (HCQ) i kombination AZIT, kom sig i løbet af en uge og kunne sendes hjem, mens det tog ubehandlede patienter omkring 3 uger. Dødeligheden var også lav, lidt over 1%, for HCQ-AZIT behandlede i modsætning til de næsten 20% i ubehandlede.

Det er vigtigt, at behandlingen påbegyndes hurtigst muligt efter fremkomst af symptomer og ikke venter til, at der er indtrådt alvorlige og uoprettelige åndedrætsmæssige komplikationer. HCQ har været anvendt på milliarder af patienter til forebyggelse og behandling af malaria samt gigtsygdomme. Det er derfor helt ude i hampen at videreformidle udsagn om, at HCQ skulle være farlig, da bivirkningsprofilen er velkendt, og lægerne derfor ved, hvilke få patienter, de skal være forsigtige med at behandle.

Behandlingen med HCQ og AZIT vil også være nemt og billigt, da det er godkendte lægemidler, som er gået af patent og produceres i stor skala af tre globale medicinalfirmaer som amerikanske Mylan, schweiziske Novartis og israelske Teva (med danske Kaare Schulz som koncernchef).

Man kunne frygte, at en kliniske afprøvning af disse stoffer ikke ville kunne finansieres pga. manglende kommerciel interesse, da de er gået af patent. Det er derfor meget glædeligt, at Novo Nordisk Fonden har finansieret et multicenterstudie, hvor kombinationsbehandlingen med HCQ og AZIT på nyindlagte COVID-19 patienter på en række af landets sygehuse, afprøves. Lignende studier foregår andre steder i verden bl.a. i Australien, hvor en forebyggende virkning mod smitte med Coronavirus afprøves på over 2.000 sundhedsarbejdere. Vi kan sandsynligvis forvente udmeldinger om de første resultater af disse undersøgelser inden udgangen af maj og tænk, hvis det virkede. Det ville være som at modtage frihedsbudskabet for 75 år siden.

HCQs største problem er, at det er blevet velsignet af Trump, som af "politiske korrekte" medier, som CNN og bl.a. Politiken, anses for djævlen selv og fået dem til uden dokumentation at dømme HCQ "uvidenskabelig". Ifølge dem er det kun Trump, en fransk klovn og nogle skydegale republikanere, der tror på HCQ. Selvsamme medier får et forklaringsproblem, når det sandsynligvis viser sig, at HCQ vil være velegnet til behandling og forebyggelse COVID-19. Det vil uden tvivl få Trump til at gå twitteramok og væsentlig øge chancerne for hans genvalg.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?