20. oktober 2020
Helle Vallentin
Helle Vallentin
Foto: Jens Dige/Photo by: Jens Dige
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Farumgård - uforståelig begrundelse for lukning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Farumgård - uforståelig begrundelse for lukning
Debat Furesø - 25. september 2020 kl. 15:12
Af Helle Vallentin, Enhedslisten, Lillevangsvej 3, Farum

Siden jeg flyttede til Farum i 2001 har jeg haft min gang gennem Farumgård indtil Kresten Bergsøe lukkede for adgangen. Egentlig blev jeg ikke overrasket over lukningen, igennem årene har jeg nemlig følt mig mere og mere uvelkommen. Jeg blev mødt med flere og flere uvenlige skilte og stadig mere avancerede låsesystemer.

Det overraskende er begrundelsen. At 1000 mennesker dagligt går gennem Farumgård, at reglerne for færdsel ikke overholdes. Lad os gå ud fra at parken har haft en daglig åbningstid på 12 timer. Fra solopgang til solnedgang. Det svarer til 1,4 besøgende hvert minut. Som flittig bruger af stien gennem Farumgård kan jeg ikke genkende det billede. I 19 år har jeg har nydt stien gennem Farumgård, og ikke en eneste gang set nogen der cyklede, løb, bevægede sig uden for stien, eller kiggede ind ad vinduer. Faktisk var det uhyre sjældent jeg så andre end et par stykker ud over mig selv.

Jeg har til gengæld hæftet mig ved at Kresten Bergsøes i Berlingske Business syntes at skattereglerne var groteske idet han alene skulle betale for parkens vedligehold. Jeg har også hæftet mig ved at Kresten Bergsøe har medvirket til at sikre sig lukning af et naturskønt område på 28 km2 i Saltbæk Vig ved Kalundborg. Et område som ornitologer i mange år har nydt at kigge på fugle i. Men ikke mere. Der er nu lukket for offentlig adgang. Hvor mange naturskønne områder har Kresten Bergsøe egentlig behov for at have for sig selv?

En ikke uvæsentlig detalje i denne sag er at ejerne af Farumgård i sin tid blev kompenseret økonomisk for den offentlige adgang. I nutidskroner svarer den kompensation til kr. 1.293.367

Jeg håber Fredningsnævnet fastholder offentlig adgang på den eksisterende sti som er købt og betalt af skatteborgerne.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?