6. juni 2020
Eddi Meier.
gallery icon

Se billedserie

Eddi Meier.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Enig med Trump: Hydroxyklorokin virker mod COVID-19

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Enig med Trump: Hydroxyklorokin virker mod COVID-19
Debat Furesø - 02. april 2020 kl. 10:34
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Eddi Meier, dr. scient.
Pensioneret hjerne- og lægemiddelforsker

Bringebakken 88
Jonstrup

Det meste af fokus har under Coronakrisen været på, hvor meget eller lidt, der skal testes og Sundhedsstyrelsens utroværdige søforklaringer på, hvorfor de har handlet i direkte modstrid med WHO's udtrykkelige anbefalinger og modarbejdet regeringens intentioner herom. Der har også været meget fokus på mulighederne for at udvikle en vaccine mod SARS-CoV-2, den virus der forårsager COVID-19, men det har lange udsigter, mindst et år, før vi kan få glæde heraf. Derimod har der ikke været megen opmærksomhed på udsigterne til en medicinsk behandling af COVID-19 i den offentlige debat. Første gang, offentligheden fik kendskab til en mulig medicinsk behandling af COVID-19, var, da Thomas Senderovitz, direktør i Lægemiddelstyrelsen, d. 1. marts udstedte en bandbulle mod en praktiserende læge (Norup and Jørgensen, 1. marts 2020), der havde gjort opmærksom på, at internationale studier i høj grad sandsynliggjorde, at klorokinpræparater kunne bruges til behandling af COVID-19 patienter.

Senderovitz kaldte det "Helt uacceptabelt", og påstod, at der ingen videnskabelig dokumentation var herfor, og han fortsatte: "Hvis læger som ham her tager patienter i behandling udokumenteret, kan der ske det, at de får en falsk opfattelse af, at nu er de velbehandlede, og så kan du ende med en gruppe patienter, der fortsætter med at smitte eller går hen og bliver endnu mere syge".

En litteratursøgning viser dog, at den ikke-videnskabelige dokumentation før 1. marts (Colson et al., 2020, Wang et al., 2020) bl.a. bestod i veldokumenterede cellekulturforsøg (Gao et al., 2020), som gav gode videnskabelige indikationer på, at klorokin og hydroxyklorokin (Figur 1) kunne bremse SARS-CoV-2 virussens indtrængning i cellen, dens opformering samt transport af de indpakkede viruspartikler ud af cellen til blodbanen (Colson et al., 2020, Yao et al., 2020, Zhou et al., 2020).

I løbet af februar var der desuden kommet rapporter fra Kina om, at klorokiner så ud til at kunne bruges i behandlingen af COVID-19 patienter. Der foregik pr. 1. marts over 23 forskellige kliniske studier med klorokiner (Cortegiani et al., 2020), som omfattede over 3000 COVID-19 patienter, desuden var der d. 19. februar frigivet en præpublikation på nettet (Gao et al., 2020), som rapporterede, at behandling med klorokin af mere end 100 COVID-19 patienter hæmmede sygdomsudvikling både, hvad angår forværring af lungefunktion, virusforekomst og sygdomsvarighed. Selvom studiet mere havde karakter af et udsagn end et veldokumenteret klinisk forsøg, besluttede sundhedsmyndighederne i Guangzhou-provinsen (Shanping and Yat-sen, 2020) at anbefale behandling af COVID-19 patienter med 500 mg klorokin 2 gange dagligt i 10 dage.

Man skal være ualmindelig videnskabelig tonedøv, hvis man ikke bruger resultaterne fra cellekulturforsøgene og de kinesiske lægers første kliniske observationer til hurtigt at få sat nogle simple kliniske forsøg op for at afprøve, om der ikke var noget om snakken. I stedet brugte Senderovitz og Lægemiddelstyrelsen megen energi på at true og hænge den praktiserende læge ud. Det mindede meget om den måde, som de kinesiske myndigheder havde truet lægen, Li Wenliang, i Wuhan til tavshed, da han prøvede at gøre opmærksom på den nyopståede Coronasmitte tilbage i december 2019.

I Australien og Frankrig, hvor man var mindre tonedøve, satte de sig for at efterprøve, om der var hold i de kliniske udsagn fra Kina om klorokiners fordelagtige virkninger på COVID-19 sygdomsforløbet. Mandag d. 16. marts fortalte Paterson (Chain and Blanchard, 16. marts 2020), en førende australske forsker i infektionssygdomme og mikrobiologi, i et interview, at det var rigtig nok, at klorokin havde en behandlingsmæssig fordelagtig virkning på COVID-19 sygdomsforløbet. Det gav en umiddelbart optimistisk stigning af aktiekurserne på en ellers endnu blodrød dag på verdens aktiebørser, da nyheden kl.14:20 spredte sig som en flammeild på World-Wide-Web. Kællingerne (Lykketofts kategorisering) på verdens børser reagerer ikke alene hysterisk på dårlige nyheder, men også gode. Det var dog hurtig overstået, da de hysteriske kællinger dagen efter måtte sande, at Coronakrisens realøkonomiske virkelighed ikke forsvandt pga. af et enkelt optimistisk interview om udsigterne til en behandling, der, selvom det havde været under videnskabelige former, kun var blevet afprøvet på en lille patientgruppe i et åbent forsøg (altså ikke et lodtrækningsforsøg). Så intet var sikkert. Resultaterne var dog så opmuntrende, at australierne straks planlagde og igangsatte en omfattende forsøgspræget, men klinisk veldokumenterede, behandlinger på 50 australske hospitaler af COVID-19 patienter med klorokin og klorokin i kombination med kaletra, et velkendt anti-HIV medicinsk præparat.

De gode nyheder fra Australien gjorde intet indtryk på Senderovitz, og her 3 uger efter nyhederne fra Australien kan man ikke lade være med at bemærke, at antallet af COVID-19 relaterede dødsfald pr mill. indbyggere er nede på 0,7 i Australien, mens den er 15,6 i Danmark og helt oppe på 768 i San Marino (msn-nyheder, 1. april 2020). Man kunne derfor godt få den tanke, at den hurtige implementering i Australien af klorokin til behandling af COVID-19 patienter allerede er begyndt at vise sit værd.

Et velrenommeret fransk lægehold (Gautret et al., 2020) fremlagde fredag d. 20. marts uigendrivelige beviser (Figur 2) for, at behandling med hydroxyklorokin specielt sammen med anti-bakteriemedicinen, azithromycin, virker. I løbet af 5 dage blev bekræftede SARS-CoV-2 positive patienterne fuldstændig virus- og COVID-19 symptomfri.

Så jeg er enig med Trump: "Hydroxyklorokin virker mod COVID-19".

De gode nyheder fra Frankrig fik Senderovitz til i weekenden at fare ud som trold af en æske og blokere for, at praktiserende læger fra mandag morgen d. 23. marts kunne udskrive hydroxyklorokin til behandling og forebyggelse af COVID-19, mens hans kollegaer i Frankrig og Polen omvendt godkendte hydroxyklorokin til behandling af COVID-19 patienter.

På Hvidovre Hospital er man i gang med at planlægge kliniske forsøg med hydroxyklorokin af nyregistrerede COVID-19 patienter samtidig med, at man vil behandle deres pårørende for at kunne dokumentere en evt. forebyggende virkning. Der er nemlig god grund til at antage, at hydroxyklorokin også vil kunne forebygge smitte mod SARS-CoV-2 analogt med dets forebyggende effekt på infektion med malariaparasitten. Den store fordel ved hydroxyklorokin, azithromycin og kaletra er, at de er godkendte lægemidler med velkendte bivirkningsprofiler, og som i årevis har været anvendt til behandling af hhv. malaria, bakterielle luftvejsinfektioner og HIV. De er også billige, da de for længst er gået af patent. Disse lægemidler kan derfor uden problemer ud fra et sikkerhedsmæssigt sundhedssynspunkt udskrives til forebyggelse og behandling af COVID-19, hvis altså Senderovitz ikke lige havde forbudt det.

Der er også andre stoffer, som har vist sig at kunne bekæmpe forekomsten af SARS-CoV-2 i cellekulturer, mus og aber. Et af de mest lovende er lægemiddelkandidaten, remdesivir, og et større klinisk forsøg med remdesivir til behandling COVID-19 planlægges på Rigshospitalet. Problemet med remdesivir er dog, at det ikke er et godkendt lægemiddel, men en udviklingskandidat, som medicinfirmaet Gilead Sciences har patentrettighederne til og har i klinisk udvikling til behandling af Ebola (Wang et al., 2020). Nu ser Gilead mulighederne for en hurtig vej (fast track) gennem klinisk udvikling og til godkendelse af remdesivir til behandling af COVID-19. De kliniske forsøg vil sandsynligvis vise, at remdesivir også vil kunne bekæmpe forekomsten af SARS-CoV-2 i mennesker. Det ved man bare ikke noget om endnu, og før man ved det og kender bivirkningsprofilen, kan man ikke godkende stoffet til behandling af COVID-19 patienter. Den kliniske udvikling og godkendelsesprocedure vil tage tid, og det har derfor lange udsigter med, at remdesivir kan bruges til COVID-19 behandling.

Det virker uforståeligt, at man spilder tid på et stort klinisk forsøg med et ikke godkendt præparat og en ukendt virknings- og bivirkningsprofil, og ikke sætter fuld damp på et klinisk udviklingsprogram af klorokin i kombination med azithromycin til behandling af COVID-19 på de store danske universitetshospitaler, ligesom man har gjort i Australien. Hvis det kun er nye COVID-19 patienter, der indregistreres på Hvidovre, der kommer mede i den planlagte klinisk undersøgelse her med klorokin, kommer det til at tage tid, inden der er indrulleret tilstrækkelig mange COVID-19 patienter for, at undersøgelsen kan blive stærk nok statistisk til at kunne bekræfte eller afkræfte en positiv behandlingspåvirkning af sygdomsforløbet. Foruden at være tids- og mandskabskrævende, koster kliniske studier også penge, og da disse lægemidler er gået af patent, er der ikke er nogen kommercielle interesser i at finansiere kliniske afprøvninger af dem. Til gengæld er der gode kommercielle udsigter for medicinfirmaet Gilead Sciences, hvis de kan opnå godkendelse af remdesivir til behandling af COVID-19. Derfor vil de gerne betale et dygtig klinisk forskningsteam til at stå for et kliniske udviklingsstudie. For den professor og/eller overlæge, der er leder af forskningsteamet, et det en måde at få finansieret lønninger til de fondslønnede forskningsmedarbejdere, udstyr og kongresrejser på. Alt sammen meget legitimt og i orden, men man kan ikke lade være med at få den tanke, at motivationen til at lave kliniske afprøvninger med det kommercielt uinteressante hydroxyklorokin ikke er så stor som med remdesivir, der giver flere penge til forskningsfonden.

Mulighederne for anvendelsen af hydroxyklorokin i kombination med azithromycin bør afklares meget hurtigt ved nogle mindre kliniske multicenterstudier. På den måde kan man hurtigt få afklaret, om behandlingen har den ønskede virkning eller ej. Hvis det virker, kan man komme i gang med at behandle COVID-19 patienterne, og parallelt hermed udbygge den kliniske dokumentation. Det tog kun det franske forskningsteam 4 uger fra den etiske godkendelse af det kliniske studie til, de offentliggjorde resultatet (Figur 2).

Det ville også være en god ide at lave en bred undersøgelse af den formodede forbyggende virkning af klorokinbehandling, i første omgang på sundhedspersonale i frontlinjen og gerne som et lodtrækningsforsøg. Hvis det viser sig at kunne forebygge smitten med SARS-CoV-2, vil det være en fantastisk gevinst for samfundet. Vi kan få stoppet smittespredningen, hurtigere vende tilbage til en mere normal tilværelse samt aflyse anden og tredje epidemibølge, mens Kåre Mølbaks våde drøm om flokimmunitet må nok opgives.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?