17. april 2021
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: En uendelig historie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: En uendelig historie
Debat Furesø - 28. februar 2021 kl. 01:02
Af Sven Christophorsen, Rolighedsvej 32, Hareskov

debat Det er utroligt, at vi har så forstokkede folkevalgte, at de med vold og magt vil tiltvinge sig adgang til Farumgårds jorder, så de blæser på al anstændighed.

For et stykke tid siden var det Helle Katrine Møller der skrev (i Frederiksborg Amtsavis, red.): Jeg har selv hus ned til en fredskov med en sø, Søndersø, og en sti med offentlig adgang 50 meter fra min stue. Dejligt. No problem.

Til det kan man sige, at med en afstand på 50 meter til en sti, er der ikke mange, der kan se ind ad dine vinduer. Men går du ned mellem husene på Farumgård, er der måske 5 meter til vinduerne. Hvor dejligt tror du det er? Og hvad ville du sige til, at stien ved dig blev flyttet frem til fem meter fra dine vinduer?

Ideologisk kan man have forskellige holdninger til, om rige skal kunne købe naturen og nægte andre adgang til den, skriver Helle Katrine Møller videre.

Typisk socialdemokratisk misundelse. Som Ritt Bjerregaard i sin tid sagde, så skulle ingen i skolerne lære noget, ikke alle kunne lære. Helle Katrine Møllers holdning peger hen i retning af, at hvad en socialdemokrat ikke har råd til, skal ingen have, uden at andre også kan få glæde af det.

Og det er lige det, der er kendetegnet for det socialdemokratiske flertal i byrådet. Hvad dommere og nævn mener, er dem totalt ligegyldigt, de vil have ret!

Og for at sætte kronen på værket kan man læse, at Ole Bondo nu er blevet tildelt ridderkorset af Dannebrogsordenen. Man kommer til at tænke på P.A. Heibergs Indtogsvise. Skal man grine eller græde?

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?