22. oktober 2020
Arkivfoto
Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Svar på læserbrev om Satelitten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Svar på læserbrev om Satelitten
Debat Furesø Avis - 24. september 2020 kl. 18:59
Af Tine Hessner, kulturudvalgsformand (R)

(Svar på debatindlægget 'Åbent brev til Tine Hessner' af Hans Jørgen Mortensen, bragt i Furesø Avis den 23.9, red.)

arrow Læs også: DEBAT: Åbent brev til Tine Hessner om Satelitten

Kære Hans,
Tak for dit indlæg, som giver god anledning til at afklare de uklarheder i forslaget om ungemiljøets konsekvenser, uklarheder som du - korrekt - adresserer.

Enig i mange synspunkter

Jeg er enig med dig i mange af dine synspunkter ovenfor, og - til beroligelse - står det ikke mejslet i sten, at alle foreninger skal tvangsflyttes til Farum. Det har aldrig været tanken. Aldrig. Men jeg er også opmærksom på, at flere har læst forslaget som sådan, så den formulering er vist en ommer til os. Det fremgik senest ved borgermødet torsdag aften.

Der er rig aktivitet i satelitten, og nærhed tilgængelighed og lokalestørrelse, opbevaringsrum til remedier mm har stor betydning for nogle foreningsaktiviteter, herunder dem du beskriver. Og jeg noterer mig også at tilhøresforhold har værdi.

Hensigten ift foreningslokaler: Der skal være foreningslokaler i både Farum og Værløse - også af en størrelse og placering som imødekommer borgerne. Det har aldrig været hensigten for mig at tvangsflytte feks. ældresagen. Og jeg benytter alle anledninger, også her under corona, til at slå et slag for at vi ikke har ret mange store lokaler til foreningsbrug. Derfor kan man ikke "bare" sende folk til møder på rådhuset i stedet feks. hvor lokalerne er mindre. Feks ift IT-cafe og repair cafe mm.

Hensigten ift Ungemiljø: Det store potentiale omkring Galaksen ligger bl.a i at inddrage Borgerservices back-office lokaler hvor der sidder 25-30 medarbejdere. Hertil kan man udvide Galaksen, lave øve "containere" mm. Og da Egnsteatret - desværre - flytter ud, frigøres der også plads der.

Satelitten kan indtænkes helt eller delvist i tankerne om et ungemiljø - eller kan måske deles?

Tanken er at bruge 2021 på dialoger og idéudvikling - og så evt. anlæg og udbygning i 2022.

Mangler tilbud

Og endelig skal de unge ikke fortrænge alle andre, men faktum er at vi mangler tilbud og mødesteder for vores unge. Måske har Furesø fortrængt de unge? Ved manglen på uddannelsessteder, ungeboliger mm. Men attraktive aktivitets- og mødesteder kan vi godt tilbyde, hvis vi tænker os om og vil investere i det. Og det bør vi selvfølglig. Ved at lade musikskole og ungdomsskole rykke ind i Galasken kan vi få et omdrejningspunkt for at skabe et ungemiljø. Og ja, det frigør lokaler i bla. Farum Kulturhus, og dem vil der være efterspørgsel efter tror jeg.

Så - i 2021 er det en fælles idéudvikling vi skal kigge ind i. Og vi skal have de unge, kulturinsitutionerne og foreningerne mm med om bordet til konstruktive forslag om, hvordan vi også på tværs af generationer kan skabe mødesteder.

Der er rigtig meget aktivitet i satelitten, men ikke i alle ydertimer, ikke alle weekender mm. Måske er det også disse tider der kan komme i spil.

Det blev et langt svar, men det fortjener sagen også, ligesom en grundig belysning i 2021.

Jeg er meget glad for at du skriver dette debatindlæg, og høringsvar er også velkomne. Der lyttes.

Tak for inputtet!
Venligst, Tine Hessner

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?