19. september 2020
Genrefoto: Adobe Stock
Genrefoto: Adobe Stock
Foto: MARK SAMPSON/wavebreak3 - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Hjælp til hårdt pressede pårørende beskæres kraftigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Hjælp til hårdt pressede pårørende beskæres kraftigt
Debat Furesø Avis - 14. september 2020 kl. 10:45
Af formand Hans Holm, på vegne af Seniorrådet i Furesø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et flertal i byrådet har planlagt at reducere antallet af aflastningspladser til syge- og demente borgere i kommunen. Fremover er planen, at der kun skal stå 2 aflastningspladser til rådighed for hele kommunen.

Det vil ramme pårørende til de hjemmeboende syge- og demente borgere, der døgnet rundt passer deres kære i hjemmet, og som ind imellem har brug for et pusterum.

Pårørende, der plejer deres ægtefælle eller partner i hjemmet, yder en kæmpe indsats for deres kære og også for samfundet. Det er belastende og trættende konstant at være ansvarlig for ens kæres pleje. Derfor har de pårørende brug for et pusterum, en ferie eller blot nogle dages pause for at komme til kræfter.

Derfor oprettede Furesø Kommune - bl.a. som et resultat af Furesø Seniorråds arbejde - for et par år siden 6 aflastningspladser, hvor de plejekrævende kan være, mens deres pårørende får et tiltrængt pusterum. Aflastningspladserne er blevet benyttet og har opfyldt et stort behov for de, der benytter ordningen.

I forbindelse med det kommunale budget for 2021 og fremover er der imidlertid planen at skære antallet af pladser ned fra 6 til kun 2. De 4 andre pladser skal anvendes til udrednings-pladser, hvor borgere kan anbringes, mens det undersøges, om de kan komme hjem igen, eller om der skal træffes andre foranstaltninger.

For Furesø Seniorråd er det helt uforståeligt, hvordan 2 aflastningspladser skulle kunne dække behovet for aflastning for hele kommunen. Det er den helt forkerte vej at gå. Der er behov for pladserne og nu vil byrådet skære i en ordning, der er til stor gavn for de berørte og som sparer samfundet for mange penge. Alternativet er at de syge borgere enten ikke kommer i aflastning eller i stedet skal passes på et plejehjem - og det koster meget mere.

Seniorrådet i Furesø kommune opfordrer på det kraftigste byrådet til at trække dette forslag tilbage. 2 pladser er ganske enkelt for lidt til hele Furesø. Vi opfordrer også til, at kommunen sørger for at alle, der har behov, er oplyst om, at de kan få aflastning til at få et pusterum i en belastet hverdag.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?