18. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Syv dårlige forhold for Bi-Lidt grund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syv dårlige forhold for Bi-Lidt grund
Debat Frederikssund - 22. maj 2019 kl. 16:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Frederikssund: Vedrørende forslag 109 til lokalplan for Bi-lidt-bebyggelse:

Med hensyn til grundens uegnethed til en normal bebyggelse foreslås det, at kommunen maksimalt tillader 8 husstande at bo på grunden, i den sædvanlige 1½ etages højde. Men kommunen har naturligvis ret til at tillade færre huse.

Da Strandgrunden ikke henligger som naturgrund, kan arealet ikke medregnes til at tillade tættere bebyggelse på arealet øst for Strandvej. Den uheldige burgerbar hører iøvrigt ikke hjemme på stranden, men da gerne sammen med bebyggelsen.

De 7 dårlige forhold for byggeri på Bi-lidt-grunden er:

- Både J.F . Willumsensvej og Kronprins Frederiks Bro er stærkt trafikerede, og må forventes yderligere ud- eller ombyggede indenfor en kortere årrække. Der er store støjgener, også fra broen.

- Hele facaden imod den fremtidige J. F. Willumsensvej samt husene overfor bør støj- og lyssikres, da de vender ud imod et lyssignaleret dobbeltkryds, ligesom ingen normal adgangsvej bør tillades her.

- Imod Strandvej er reserveret vejadgang for 3-4 huse, idet de andre kan få fælles indkørsel fra Klintevej.

- Strandvej er stærkt trafikeret, blind kvartervej, efterhånden også med en kraftig lastbil-trafik, efter at kommunen lukkede Klintevejs udmunding i J. F. Willumsensvej. Strandvej er også yndet som mål for strandgæster af alle slags, men langs hele den første strækning er der kun 5 parkeringspladser, så alle holder i vejkanten, til fare for trafikken. Vejafvanding mangler. Forslag 109 gør et forbud imod parkering på selve Strandvej nødvendigt på den kommunale del af vejen, altså indtil Klintevej.

- Vedrørende det lavtliggende vej- og byområde bør problemet med eventuelt oversvømmelse ved stormfloder løses ved løftning af terræn og veje eller med anlæg af diger og lignende, før større bygninger bør opføres. Er der iøvrigt højvandslukke på afløb under/ fra Strandvej?

- Alle større bygninger skal formentligt piloteres, hvorfor hensyn skal tages til naboers måske knap så gode fundering.

- Vinden ved vores vestkyst er hård, så alene 2-etagers huse i stedet for 1½-etages huse vil give uheldigt vindsus over taget og omkring hjørnerne, også for naboerne. Det er iøvrigt uheldigt, hvis kommunens lokalplanforslag ikke udføres efter samme regler som, hvordan borgerne må placere deres huse på en grund, som for eksempel vedrørende afstande fra skel vedrørende

henholdsvis byggegrunde og strandgrunde.

Niels E. Wium
bygningsingeniør
Strandvej 4a

3600 Frederikssund