15. september 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skræmmekampagne rokker ved forbrugertillid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skræmmekampagne rokker ved forbrugertillid
Debat Frederikssund - 06. marts 2019 kl. 15:29
Af Erik Fristrøm, formand for Slangerup Vandværk, skriver:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mange af vores forbrugere beretter om, at de er blevet ringet op af Danmarks Naturfredningsforening (DN) i forbindelse med kampagnen for at hverve nye medlemmer til foreningen.

Kampagnen udgør et problem for Slangerup Vandværk idet den er med til at rokke ved forbrugernes tillid til det drikkevand, som vi leverer til forbrugernes vandhaner. Mange af vores forbrugere fortæller, at samtalen starter med ordene: »Er du klar over, at du drikker vand med pesticider«. Endvidere oplyses det, at hver anden boring på landsbasis er blevet lukket. Senere drejer samtalen sig over på et eventuelt medlemskab af DN.

Det er min opfattelse, at denne type henvendelse med forkerte oplysninger bidrager til at skræmme forbrugerne - og det er min opfattelse, at DN offentligt bør undskylde eller i hvert fald forklare, hvad der er fakta i sagen.

Det er vigtigt at fastslå, at det vand, som vi leverer fra Slangerup Vandværk til cirka 3.500 husstande overholder alle grænseværdier. Det bliver til stadighed kontrolleret af vores myndigheder og lever op til Miljøstyrelsens krav til drikkevand. Det er også vigtigt at oplyse, at ingen af boringerne i vores forsyningsområde er blevet lukket.

DN ville være en oplagt samarbejdspartner for vandværkerne, idet vi har en fælles opgave i at beskytte det grundvand, hvorfra vi henter drikkevandet op. Men den måde, som DN arbejder på i denne sag, er efter min opfattelse både useriøs og forkert.

Der er absolut ingen grund til at skræmme forbrugerne og gøre dem bekymrede for at drikke vand direkte fra hanen. Man kan trygt drikke vandet.