12. august 2020
En motorsavsmassakre er fra eftermiddagen mandag den 9. marts i fuld gang på Thorstedlund i Frederikssund, skriver byrådsmedlem Pelle Ander-Harild (EL). Foto: Mette Harder
gallery icon

Se billedserie

En motorsavsmassakre er fra eftermiddagen mandag den 9. marts i fuld gang på Thorstedlund i Frederikssund, skriver byrådsmedlem Pelle Ander-Harild (EL). Foto: Mette Harder
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Motorsavsmassakre på Thorstedlund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Motorsavsmassakre på Thorstedlund
Debat Frederikssund - 11. marts 2020 kl. 13:58
Af Pelle Andersen-Harild (EL), medlem af Frederikssund Byråd:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På Thorstedlund er der flagermus - i mængde. I øjeblikket sover de vintersøvn på lofter, i fuglekasser og i sprækker.

Flagermus er fredede - meget fredede. De er opført på EU's habitatdirektivs bilag IV, der omfatter arter, der i hele EU er strengt beskyttede. Deres yngleområder, overvintringsområder og fourageringsområder må ikke ødelægges eller forstyrres. Det ved borgmesteren m.fl. Alligevel er man fuldstændig ligeglad.

Jeg har over for de pågældende gjort opmærksom herpå, og også at EU´s Habitatdirektiv forbyder, at der laves planer - for eksempel lokalplaner - der kan ødelægge flagermusenes levesteder blandt andet skovområdet på Thorstedlund.

Alle »ansvarlige« er fuldstændig ligeglade. Det skyldes - i hvert fald tidligere - uvidenhed fra borgmesteren og nedefter. Men den holder ikke længere. Jeg og andre har talt med store bogstaver, men forgæves. En motorsavsmassakre er fra eftermiddagen mandag den 9. marts i fuld gang på Thorstedlund. Ejeren - som i parentes bemærket endnu ikke har betalt den fulde købssum - har fået tilladelse af Frederikssund Kommune.

Jeg har stillet en række spørgsmål, som forvaltningen - traditionen tro - endnu ikke har besvaret:

1) Thorstedlunds skovområde har været fredsskov. Fredsskov må som udgangspunkt ikke fældes uden tilladelse og genplantning. Jeg har bedt om at se den tilladelse som Miljøministeriet angiveligt har givet.

2) Jeg har ligeledes bedt teknisk direktør bekræfte, at Lokalplanen for Thorstedlund er sat i bero, fordi to klager endnu ikke er afgjort af Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet i Viborg. Det fremgik af en oversigt på Planudvalgsmødet i tirsdags

Jeg har selv to gange i august 2019 besøgt området og konstateret flagermusearter, som et konsuientfirma ikke havde konstateret. Den rapport som konsulentfirmaet har udarbejdet er ikke meget bevendt, men alligevel klamrer Frederikssund Kommune sig til den. I stedet kunne man have investeret de små 2000 kroner som en flagermusedetektor koster og have sendt medarbejdere fra forvaltningens naturafdeling på feltarbejde nogle aftener.

Der er et skrigende behov for, at forvaltningens medarbejdere kommer på kursus i både Naturbeskyttelsesloven og Habitatdirektivet. De mangler simpelthen grundlæggende viden om den lovgivning, som kommunen - desværre - er sat til at forvalte.

Som eksempel har forvaltningen i et svar hævder, at Miljøstyrelsen sørger for at Habitatdirektivet overholdes. Sådan er det ikke. Det er Frederikssund Kommune, der både skal sørge for overholdelse af Habitatdirektivet og Naturbeskyttelsesloven. Den opgave fik kommunerne, da amterne blev nedlagt.

Det bliver der selvfølgelig en sag ud af. I mellemtiden ødelægges skoven og flagermusene forsvinder.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?