Brugerbetaling på den kommende Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund er uacceptabelt! At de ansvarlige politikere nu vil sikre borgerne et skattefradrag for brugerbetalingen kan ikke betegnes som andet end en lappeløsning.
Vi bor i et land med et af de højeste skattetryk i verden. Selvfølgelig har vi råd til ordentlig infrastruktur, uden borgerne skal flås ekstra på pengepungen. Borgere og virksomheder skal ikke ekstrabeskattes.
Betalingsmuren mellem øst og vest i Frederikssund er en fadæse, og regeringens fradrag er blot en lappeløsning. Nordsjælland har i alt for mange år været nedprioriteret på transportområdet. Folketingskandidater har lovet og lovet, men intet er blevet til noget. Det skal være slut med tom snak. Når jeg bliver valgt til Folketinget, vil jeg gøre alt for, at Kronprinsesse Marys Bro bliver gratis!
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her