20. maj 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jeg er kun tømrer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg er kun tømrer
Debat Frederikssund - 14. maj 2019 kl. 15:32
Af Frank Hansen, Bakkevej 11, Frederikssund:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kræver gode læse- og regnefærdigheder at overskue og forstå prospekter og rapporter. Jeg er kun uddannet tømrer.

Så det er rigtig godt, der i byrådet sidder uddannede skolelærere, som er specialister i dansk og matematik.

Det kræver regelrethed, ro og overblik i pressede situationer, når man skal sikre sig at loven overholdes i den kommunale administration.

Jeg er kun uddannet tømrer. Så det er rigtig godt, der i byrådet sidder uddannede politibetjente, som er specialister i at lovene overholdes.

Det kræver overblik, struktur og god selvdisciplin at journalisere sagsakter, mødereferater og aftaler, så alle ved, hvor de er, og de nemt kan findes frem igen.

Jeg er kun uddannet tømrer. Så det er rigtig godt, der i byrådet sidder en bibliotekar og en skrivebordsmajor fra forsvaret, som er specialister i at journalisere sagsakter.

Det kræver sit helt eget postnummder, hvis en bys økonomi selvstændigt skal fremgå i Danmarks Statistiks landsdækkende prognoser, heldigvis er Vinge uden sit eget postnummer. Og derfor kan finansministeriet og Indenrigsministeriet ikke se, hvordan det virkelig står til med økonomien.

Jeg er kun uddannet tømrer. Så det er rigtig godt, der i byrådet sidder en professionel levebrødspolitiker som ved, hvordan de arbejder inde på Christiansborg...

Tænk jer, hvad der ville været sket med vores kommune, hvis der havde siddet håndværkere i byrådet.