26. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: V vil investere i velfærd - modsat S

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: V vil investere i velfærd - modsat S
Debat Frederikssund - 25. september 2020 kl. 11:10
Af Hans Andersen, byrådsmedlem, politisk ordfører for Venstre i Frederikssund Byråd:

Venstre vil investere i velfærd modsat Socialdemokratiet.

Venstre kæmper for, at vi sammen kan udvikle Fremtidens Frederikssund Kommune. Vi ønsker alle sammen, at vores kommune skal være et endnu bedre sted at bo, leve og arbejde. Derfor er der brug for en 10 årig investeringsplan, hvor vi ordentligt og i god tid planlægger investeringer i vores fælles velfærd som for eksempel nye børnehuse, sundhedshus, idrætsfaciliteter, havnebad osv.

I Venstre mener vi ikke, at der er en modsætning mellem offentlig servicetilbud i det daglige og så investeringer i nye faciliteter i hele kommunen.

Socialdemokratiet med Tina Tving Stauning og hendes formand for Socialdemokratiet Flemming Andersen i spidsen vil kun fokusere på de offentlige service tilbud i dag og måske i morgen, men fremtiden skal vi helst ikke tale om, hvilket er uansvarligt og kortsigtet.

Socialdemokratiet påstår i øjeblikket, at vi ikke har noget højt serviceniveau i Frederikssund Kommune og at vi nærmest er på randen af et »sønderbombet serviceniveau«.

Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Eksempelvis har vi på børneområdet Nordsjællands bedste normeringer, da Venstre faktisk mener, at vi skal have høj kvalitet på børneområdet. Jeg håber ikke, at socialdemokratiets spidskandidat deler hendes eget partis opfattelse.

Skoleområdet er de seneste år tilført millioner, så vi kan fastholde undervisning på alle vores folkeskoler og fortsat udvikle både trivsel og faglighed, men det, må jeg også forstå, er nærmest ligegyldigt, da serviceniveauet ifølge S står til at blive »sønderbombet« med de kommende budgetforhandlinger.

Nu står budget 2021 foran os, og vi er begyndt med at tilføre 55 millioner kroner ekstra til vores velfærd blandt andet ældre- og handicapområdet, og for at overholde den socialdemokratiske regerings regler skal vi effektivisere for 19 millioner kroner.

Det tror jeg bestemt godt kan lade sig gøre ud af en budgetramme på næsten 3.000 millioner kroner.

Om socialdemokratiets spidskandidat Tina Tving Stauning vil tage ansvar er endnu uvist, men socialdemokratiets formand Flemming Andersen vil helt åbenlyst ikke.

I øvrigt skal vi ikke, som S-formanden nævner, effektivisere for 20 millioner kroner yderligere i 2021 for at øge vores investeringsramme i perioden frem til 2030, da vi ikke har mulighed for at investere for mere end de 160 millioner kroner, som allerede er lagt i budgettet på grund af den socialdemokratiske regerings aftale med kommunerne.

Så Venstre har den ambition, at vi kan øge investeringerne i øget velfærd gennem for eksempel at få flere i job, og det kan da heller ikke være nogen serviceforringelse.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?