31. juli 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Stadig masser brok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Stadig masser brok
Debat Frederikssund - 15. juni 2021 kl. 09:33
Af Birgit àRogvi, Jungehøj 26, Kyndby Huse

Hvad bilder vi os ind i Kyndby Huse, når vi bliver ved at brokke os over busserne? Sådan bliver vi skældt ud.

Vi gik fra 29 daglige busafgange til 6, menTeknisk Udvalg har sikret os forbindelse til linje 315 i Kyndby både morgen og eftermiddag. Derudover har vi vores indkøbsrute midt på dagen, hvor vi kan handle, gå til læge o.s.v i en hel time.

»Og så bilder vi os ind at blive ved med at brokke os«! Måske bliver jeg lidt provokeret af den respons.

Om morgenen kan vi da sagtens komme til uddannelse og arbejde. Frederikssund Station nås til kl. 8, Hillerød station til kl. 8:40 og på Roskilde Station kan vi være fremme allerede lidt over kl. 9.

Indkøbsruten er nok ikke lige til det arbejdende folk eller de studerende. Så tillad mig at mene, at den ikke rigtig er en forbindelse til omverden.

Så skal vi hjem igen, og atter er der brok og piveri. Bare fordi vi ikke synes, tiderne er forenelige med hverken arbejde eller uddannelse. Seneste afgang fra Roskilde er omkring kl. 14:20 . Fra Frederikssund er seneste afgang 15:15 og skal man helt fra

Hillerød skal man nå bussen kl. 14 fra stationen. For at fange de fine forbindelser til Kyndby Huse.

Jo det er godt nok fine forhold vi har fået, i stedet for vores 29 afgange.

Ellers kan vi jo bare betale en formue for flex eller plustur. Mindst 42 kr oven i busbilletten dagligt eller 105 kroner til Frederikssund og 105 kroner, hvis vi vil hjem igen.

Er det forhold andre i kommunen ville acceptere? Jeg tillader mig at tvivle.

Ikke nok med vi ikke kan komme til nogen form for fritidsinteresser, vores venner kan ikke komme på besøg, vi kan ikke være besøgsvenner, vores børn kan ikke lave legeaftaler og sidst men ikke mindst, vi kan ikke komme til og fra uddannelse og arbejde.

I Kyndby Huse tvivler vi på, at arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner er med på disse arbejdstider. Vi mener ikke, vi kan have et 37 timers arbejde med de forbindelser.

Det betyder i bund og vi er grund, at vi er nødt til at bruge de urimelig dyre løsninger med flex og plustur.

Uanset hvor meget Teknisk Udvalg eller andre politikere prøver at tale vores seks afgange op, er og bliver det en ubrugelig løsning.

Sandheden er, at vi slet ikke mener, at anstændig busdrift burde være noget vi skulle slås for. Men bare ganske almindelig anstændighed over for kommunens borgere også i de mange små byer.

Giv os vores busdrift tilbage, så vi igen kan komme på arbejde, til uddannelse!

Tænk eventuelt også på coronaen, der har givet mange en oplevelse af at være isolerede. Sådan føler vi det UDEN corona.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?