26. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Samarbejde med Kattens Værn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Samarbejde med Kattens Værn
Debat Frederikssund - 28. september 2021 kl. 17:56
Af Maibritt Møller Nielsen, spidskandidat Nye Borgerlige i Frederikssund Kommune:

Godt halvdelen af landets kommuner har indgået aftale med Kattens Værn omkring indfangning af vilde katte. Men Frederikssund Kommune har desværre valgt ikke at indgå i et sådant samarbejde.

Vi har mange sommerhusområder i kommunen, og det er et velkendt problem, at der især i disse områder er mange vildkatte.

Aftalen, der kan indgås, omhandler indfangning, kastration og eventuel genudsætning af kattene. I de tilfælde, hvor katten er alvorligt syg, aflives den.

Det er en rigtig trist situation for de mange katte, der skal hutle sig igennem livet. Og vi skal ikke glemme, at vildkattene faktisk også har en god funktion i kommunen, idet de afhjælper nogle af de rotteproblemer, der er. Så det vil være en fordel, af flere årsager, med et sådant samarbejde, så antallet af vildkatte kan holdes på et rimeligt niveau med sikkerhed for fodring.

Som det er i dag, så får den ansvarlige borger, der indleverer vildkatten, regningen. Derfor får mange katte ikke den nødvendige hjælp.

Jeg vil arbejde for at få etableret dette gode samarbejde med Kattens Værn i Frederikssund Kommune, så vildkattene kan få den hjælp, de har brug for og fortjener.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?