25. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Medinddragelse eller medinddragelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Medinddragelse eller medinddragelse
Debat Frederikssund - 20. august 2021 kl. 10:00
Af På vegne af Fjordlandslisten, spidskandidat Kirsten Weiland, Møllevej 35, Frederikssund og Ole Peltola, Kandidat 2, Muslingevej 7, Jægerspris

Medinddragelse i Frederikssund Kommune har udviklet sig i en retning, hvor den oprigtige interesse for borgernes meninger er forsvundet.

Når kommunen for eksempel - som loven foreskriver - sender materialer i høring, opleves det som skønne spildte kræfter for de borgere, som rent faktisk indsender et høringssvar.

Kommunen har reelt reduceret høringer til »åben korrekturlæsning«, fordi borgerne KUN oplever, at kommunen retter eventuelle redaktionelle fejl i materialet omkring årstal eller andet.

Enkelte gange sker det dog, at kommunen takker for en god idé, men pudsigt nok, så får de også forklaret, at denne gode ide ikke rigtigt hører til denne sag, så derfor lægger de den over til en anden sag. Og ingen hører så mere til den idé.

Den måde at medinddrage på, vil Fjordlandslisten gøre op med!

Derfor sender vi vores kandidathold rundt på Tour de Frederikssund for at lytte til borgerne.

Vores hold på Tour de Frederikssund består af to til fem af vores byrådskandidater - oftest med vores spidskandidat Kirsten Weiland, som kaptajn for holdet. Holdet kommer rundt til ti lokationer i kommunen.

På vores ti etaper giver vi borgerne mulighed for dels at komme frem med deres meninger om hverdagslivet i lokalsamfundet og dels komme frem med tanker og ideer omkring potentielle udviklingsmuligheder, som vil kunne fremme glæden endnu mere ved at bo i lokalsamfundet.

Vi forestiller os, at der kommer konkrete idéer på bordet, som et lokalsamfund kan slå sig sammen om at få fremmet.

Vi opfordrer på den måde borgerne i lokalsamfundene til at gå sammen for at få gennemført de ting, som de kan samles om. For DET NYTTER NOGET at gå sammen.

Det har vi set flere eksempler på i den seneste tid: Afskaffelsen af bro-betalingen og anlæggelsen af cykelstien til Kulhuse.

Så læreren er: Man skal kæmpe for ideerne i fællesskab - og første fase er at få ideerne konkretiseret. Det vil vi gerne hjælpe med til.

På den måde viser vi en anden form for medinddragelse, som vi vil arbejde for, hvis vi kommer i byrådet.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?