16. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Manglende rettidig omhu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Manglende rettidig omhu
Opdateret 13. august 2021 kl. 14:45
Debat Frederikssund - 13. august 2021 kl. 14:42
Af Kirsten Weiland og Ole Peltola, kandidater til KV21, Fjordlandslisten

Den største fodboldklub i kommunen har skrevet et åbent brev om hærværk og åbenlys hashhandel på stadion - faktisk på tidspunkter, hvor børn og unge også træner fodbold.

Samlet set beskriver de, at utrygheden breder sig.

Normalt vil "lov og orden - partierne" være hurtigt ude med fordømmelser og kræve en hurtig og effektiv indsats fra politiets side.

Men reaktionerne er udeblevet - vi har kun hørt den "larmende tavshed".

Men Fjordlandslisten vil gerne svare fodboldklubben og i øvrigt også alle andre borgere i Frederikssund kommune:

Hashhandel er forbudt og derfor skal det selvfølgelig stoppes.

Hashhandel skal ikke forekomme på steder, hvor børn og unge færdes, og hashhandel skal slet ikke forekomme på steder, hvor frivillige har ansvaret for børn og unge, som kommer i anden sammenhæng.

I Fjordlandslisten er vi ikke overrasket over, at hashhandlen har kronede dage i Frederikssund. Dels er der et marked for salget, og dels er det blevet nemmere at rekruttere sælgere.

Netop det sidste er langt henad vejen selvforskyldt.

I de sidste mange år har kommunen nemlig indskrænket, flyttet og helt fjernet mange af de aktivitetsmuligheder og tiltag, som var indarbejdet under Ungdomsskolen og Ungdomsklubberne i fællesskab, NETOP for at kunne "indfange" lidt rodløse unge i sjove og sunde interesser og i sunde og konstruktive fællesskaber.

Det gav de ansatte på ungdomsområdet et præcist billede af, hvor problemerne var, og det gav de ansatte unikke muligheder for at gribe ind FØR problemerne var blevet uløselige.

Nu ved disse medarbejdere ikke, hvor problemerne er, og de ved heller ikke, hvem problemerne er centreret omkring, så de kan ikke hjælpe videre i systemet for at foregribe, at problemerne vokser sig store.

Forøg åbningstiderne i Ungdomsklubberne. Giv Ungdomsskolen mulighed for andet end det absolut minimale. Læg aktiviteterne hvor de unge bor. Giv Ungdomsområdet deres bus tilbage og giv dem igen lov til at foretage busture til arrangementer for unge og til mindre rejser i ferieperioder.

På den måde kan man på den lange bane forebygge, at der er et marked for hashandel og rodløse unge, som vil lade sig rekruttere til sælgere.

I forsøget på at få opbygget en god økonomi efter Vinge-skandalen har byrådet tilsidesat "rettidig omhu" på ungdomsområdet.

Sådan går det, når man sparer på et område UDEN at sætte sig ordentligt ind i, hvilke konsekvenser det har.

På den korte bane må man håbe, at SSP-området er trådt i karakter.

Rejser du til udlandet i år?