5. august 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Grøn bevidsthed - Forhåbentlig ikke bare valgflæsk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Grøn bevidsthed - Forhåbentlig ikke bare valgflæsk
Debat Frederikssund - 12. juli 2021 kl. 11:06
Af Jørgen Olsen, Fjordlandslisten, Irisvej 35, Skibby

Frederikssund Kommune er grøn, det grønne skal endnu mere i fokus. At signalere grøn bevidsthed optager de fleste partier. Vælgerne kan lide det.

Vi er en af 92 kommuner, der deltager i konkurrencen om at blive Danmarks »vildeste kommune.« Op til KV21 er det positivt at bemærke de mange tiltag til fremme af det »grønne« og miljøbevidstheden. Hvem er mest grøn?

Grøn kommune - super. Miljøbevidsthed - super. Naturvejledere - super.

Man har i indsatsen nu ansat to naturvejledere. Den ene byrådsmedlem fra SF, Ole Frimann Hansen, og den anden Gitte Ryhl Olsson, København.

Hvor mange var der så egentlig i ansøgerfeltet? Kunne være interessant at vide. Af artikel i avisen, og på kommunens hjemmeside fremgår det, ikke overraskende, at det bliver Super Fantastisk Godt.

Nu må vi håbe, at deres stillinger bevares efter KV-valget. Erfaringen er desværre, at bløde grønne tiltag, der har vælgertække, introduceret op til valg, ret hurtigt bliver et punkt på budgettet når »sparerunder« og »effektiviseringer« indledes.

Eksempler: Børneinstitutionen Fasangården, Jægerspris, hvor man fra politisk side i 2017 besluttede at stoppe aktiviteterne for børn på stedet. Var det af sparehensyn? Hvorfor ellers?

Fantastisk at ildsjælene Karin Ylönen og Helena Turunen straks tog initiativ til at oprette en naturbørnehave på stedet, - det lykkedes - succesen er stor. Tak.

Naturbussen: Bragte interesserede og forventningsfulde børn ud i naturen, skoven, hvor de tilbragte berigende timer. Blev afviklet (andet ord for sparet) i 2019. Afviklingen kostede kr. 275000. Fortørnelsen var rimelig stor hos forældre og børn for chauffør og koncept var højt elsket. Hvorfor skulle den succes spares væk?

Hvor sikre kan vi være på, at de nyansatte naturvejledere får en lidt længere »levetid« end blot til det sidste kryds er sat i stemmeboksene? Lad de smukke ord og intentioner ikke blot være snak og valgflæsk.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?