29. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Børn fortjener ikke en ni-en-halv times skoledag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Børn fortjener ikke en ni-en-halv times skoledag
Debat Frederikssund - 10. september 2021 kl. 14:58
Af Jan Lykke, Mølledammen 34, Slangerup, kandidat til kommunevalget for Fjordlandslisten

Så har byrådet vedtaget en ny børne- og ungepolitik med overskriften »Et godt sted at vokse op«. Er Frederikssund kommune så et godt sted at vokse op for alle børn? Svaret er desværre nej.

Børn, der visiteres til specialskole i kommunen, risikerer op til to timers daglig transport til og fra skolen. Det er grotesk i betragtning af, at der sjældent er mere end 15 kilometer til skolen, men det har Uddannelsesudvalget med Morten Skovgaard (V) i spidsen besluttet er helt fint for sårbare børn med handikap.

Og som om transporttiden ikke var slem nok, har Uddannelsesudvalget også besluttet at børnene på f.eks. Kølholm i Jægerspris pænt må vente indtil klokken 15.30, inden de kan få lov til at komme hjem. Det giver en skoledag på syv en halv time og dertil kommer så to timers transport, i alt ni en halv time!

I foråret skrev Morten Skovgaard ellers i et læserbrev at »vi skal finde en løsning, så ingen skal vente to timer på bussen«. Det er tankevækkende, at han ikke har gjort noget som helst ved det i de snart fire år, han har siddet som udvalgsformand, når han synes kommunens »service«-niveau ikke er i orden, men bedre sent end aldrig.

Så hvad er der sket siden foråret? Intet som helst, børnene har stadig syv en halv times skoledag og op til to timers transport. Hvor svært er det lige at ringe til Frederikssund Handibusser og bestille ekstra kørsel? Kommunen har ovenikøbet sparet 700.000 kroner på kørsel i år, så der er penge i budgettet til den ekstra kørsel.

Den ekstremt lange skoledag fratager sårbare børn deres familieliv, fritidsaktiviteter og mulighed for at have et fritidsjob. Kort sagt har det store konsekvenser for børnenes hverdag. Et fritidsjob er særligt vigtigt, da alt for mange unge med autisme og ADHD ikke kommer i uddannelse eller job efter folkeskolen.

Et fritidsjob giver dem en introduktion til arbejdsmarkedet, styrker deres selvværd og er en mulighed for at vise fremtidige arbejdsgivere, at de rent faktisk godt kan og vil passe et arbejde. Kort sagt er det en vej ind på arbejdsmarkedet. Det er bare svært for unge at passe et fritidsjob eller deltage i fritidsaktiviteter efter en ni-en-halv timers skoledag, når de i forvejen har det svært.

Morten Skovgaard, vores sårbare børn fortjener altså bedre end en ni-en-halv timers skoledag!

Stemmer du til kommunalvalget i år?